Oscar Schwartau stråler: Overhovedet ikke en overraskelse Foto: Action Images via Reuters/John

Oscar Schwartau stråler: Overhovedet ikke en overraskelse

Det tidligere Brøndby-stortalent høster enorme roser fra sin cheftræner i Norwich City.

Foto: Action Images via Reuters/John

Der er endelig noget at smile af i Norwich City igen.

Efter et svært efterår har Championship-klubben under belgiske Phillipe Clement fået vendt tingene, og med fem sejre i de seneste syv kampe er de - i hvert fald - for en stund sluppet væk fra nedrykningsstregen.

Undervejs har danske Oscar Schwartau været fast mand på holdkortet for Norwich.

Den unge dansker har allerede høstet store roser, og nu har klubbens belgiske manager endnu engang sendt flotte ord danskerens vej.

- For en, der kun er 19 år gammel, er det bemærkelsesværdigt. Han er en moden fyr, han er intelligent og hårdtarbejdende. Det er overhovedet ikke overraskende, at han gør det så godt, når du ser ham til træning, siger den belgiske træner om Schwartau ifølge The Pink Un.

Det tidligere Brøndby-stortalent er blevet anvendt på forskellige positioner under Clement, og det har været mere af nød end lyst, forklarer Phillipe Clement.

- Ellers havde jeg ikke gjort det. Jeg er overbevist om, at han kan gøre det rigtig godt på 10'er-positionen. Før havde jeg ikke andre muligheder end at spille ham på kanten, fordi vi ikke havde nok spillere til rådighed, siger Norwich-manageren.

Foto: Action Images via Reuters/JohnO

Oscar Schwartau har spillet 32 kampe for Norwich i denne sæson. Her er det blevet til tre mål og et enkelt oplæg.

Campo har talt med chefredaktøren hos The Pink Un, der dækker Norwich City tæt, for at blive klogere på Schwartau og en anden tidligere Brøndby-profils stærke form.

Læs mere her:

Tidligere Brøndby-duo stråler: Den ene er som genopstået

Mest læste

Notifications

Notifikationer