Officielt: Andreas Maxsø har ny klub på plads
Den tidligere Brøndby-anfører fortsætter karrieren i Al Ittihad Kalba.

Foto: Al Ittihad Kalba
Andreas Maxsø har taget næste skridt i sin karriere - og det er et langt skridt.
Al Ittihad Kalba fra De Forenede Arabiske Emirater har nemlig præsenteret den tidligere Brøndby-anfører som ny spiller i klubben.
Her er han blevet udstyret med en kort aftale gældende for resten af sæsonen.
Andreas Maxsø har stået uden klub siden årsskiftet, hvor han vinkede farvel til MLS-klubben Colorado Rapids.
Han skifter dermed til Al Ittihad Kalba på en fri transfer.

Kalba indtager aktuelt 11. pladsen i UAE Pro League.
Det er den 31-årige midtstoppers anden klub siden skiftet fra Brøndby IF i 2023.
Han nåede 116 kampe for Colorado Rapids.














