Havde interesse fra Superligaen: Kolding-profil valgte eventyret
Den tyske målmand var ikke i tvivl, da muligheden for et eksotisk skifte først kom på bordet. Det fortæller han i et interview med Campo.

Nogle gange opstår enestående muligheder for fodboldsspillere, der er svære ikke at forfølge.
Sådan en mulighed for den tyske Kolding IF-målmand Lennart Moser, da han kort inde i det nye år rejste til Japan for at skrive under på en kontrakt med Fagiano Okayama FC fra den bedste japanske fodboldrække.
Med et kontraktudløb rundt om hjørnet stod det klart, at Moser, der har været en af de store profiler i Betinia Ligaen de seneste sæsoner, ikke ville fortsætte karrieren i den jyske klub.
Den interesse nåede hovedpersonen dog selv ikke at blive gjort opmærksom på, fortæller han i et interview med Campo.
- Det fortalte min agent mig ikke om. Jeg hørte om interesse fra Finland og fra Norge, men det havde jeg allerede afslået og besluttet mig for at tage til Japan, siger Lennart Moser på en telefonforbindelse fra Okoyama i Japan.
Den tyske målmand fortæller dog, at han ville have overvejet det kraftigt, hvis han havde fået et tilbud fra en Superliga-klub på bordet denne vinter.
- Det var altid min ambition at tage skridt op til Superligaen, om det så var med Kolding eller med en anden klub. Havde der været et godt tilbud fra en klub i Superligaen, havde jeg da bestemt overvejet det, siger Moser, inden han spørger nysgerrigt ind til interesserede klubber.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Et nyt eventyr venter i Japan
Lennart Moser var som sagt aldrig i tvivl, da først muligheden for at komme til Japan bød sig til.
Den nu forhenværende Kolding-profil fortæller til Campo, at muligheden egentlig opstod ganske ud af det blå.
- Jeg er faktisk ikke sikker på, hvor længe det var undervejs. Jeg fik kontakt med en japansk agent, der fortalte mig om Fagiano Okayama, og at de var interesseret i mig. Derfra blev der forhandlet lidt på kryds og på tværs. Jeg havde faktisk ikke så meget kontakt med klubben undervejs, men jeg ser meget frem til at komme ordentligt i gang, siger Lennart Moser.
Men hvad var det præcist, der overbeviste tyskeren om at skifte fra Kolding til Okayama?
- Først og fremmest har jeg været interesseret i den japanske fodbold i en del år. Jeg har været meget fascineret af klubberne og landet i sig selv. Fansene er fulde af passion, og der er rigtig mange spillere i ligaen, der har store kvaliteter. Jeg havde lyst til at prøve noget helt andet, og det her var i sidste ende det største skridt, jeg kunne tage i min karriere, fortæller Lennart Moser til Campo.
I Kolding IF-trøjen blev det til 51 kampe for Lennart Moser.
Kolding IF skulle have tjent godt 2,2 millioner kroner på salget af målmandsprofilen.
Hos en af Koldings konkurrenter er de på udkig efter en ny ejer.
Læs mere her:

Kolding IF













