Fortryder Brøndby-skifte: Topklub ville have ham Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fortryder Brøndby-skifte: Topklub ville have ham

Rezan Corlu fortryder i dag, at han i sin tid tog tilbage til Brøndby.

Rezan Corlu i aktion for Brøndby IF mod OB.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rezan Corlu er en rigtig Brøndby-dreng.

Den nu 28-årige offensivspiller har fået hele sin fodboldopdragelse på Vestegnen og står noteret for 25 kampe for de blå-gules førstehold.

Det ændrer dog ikke på, at han selv fortryder, at han vendte hjem til Brøndby efter et godt ophold i Lyngby. Således fortæller hovedpersonen selv i Viaplay-programmet 'Udlændingeservice', hvor han også afslører hvorfor.

- Det er et af de valg, jeg fortryder. Hvis jeg skulle vælge imellem de muligheder, jeg havde der, så skulle jeg nok have jagtet udlandsdrømmen. Hvis jeg kunne lave noget om, så havde jeg taget den mulighed, fortæller Rezan Corlu.

Den tidligere Brøndby-spiller fortæller ydermere, at der var konkret interesse fra den tyrkiske storklub Besiktas, da han i stedet valgte at stoppe i Lyngby og tage tilbage til Brøndby.

Rezan Corlu i aktion for Brøndby IF mod OB.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Officiel henvendelse

- Jeg kan lige så godt sige det. Der var officiel interesse fra Besiktas. De lægger en officiel henvendelse, og de vil gerne have mig, men økonomien var ikke helt top - det var også omkring corona (pandemien, red.), så det gjorde noget ved nogle klubbers økonomi.

- Jeg sidder jo så der og tænker, om jeg skal blive i Lyngby, som også havde en klausul på mig, hvor jeg kunne blive i Lyngby, skal jeg tage til en af Tyrkiets største klubber eller skal jeg tage til Brøndby, som er min hjerteklub. Det er der, jeg er vokset op, der jeg fik min debut.

- Så jeg står jo og skal vælge mellem at jagte udlandsdrømmen, skal jeg spille med hjertet og tage det sted, hvor hjertet gerne vil hen, eller skal jeg måske tænke logisk og blive i Lyngby og tage et skridt mere, og så valgte jeg at gå med hjertet, fortæller Rezan Corlu.

Du kan se hele indslaget fra Viaplay-programmet 'Udlændingeservice' i videoen over artiklen.

Rezan Corlu nåede at spille hele 2020/21-sæsonen for Brøndby, før han vendte tilbage til Lyngby i 2021.

Efterfølgende har fodbolden sendt det tidligere Masterclass-talent til norske Kristiansund, hvor han spillede indtil starten af 2026.

I dag er den 28-årige offensivspiller tilbage i Danmark, hvor han har skrevet kontrakt med Hillerød.

I sine 25 kampe for Brøndbys førstehold blev det til én scoring og tre oplæg for Rezan Corlu.

Opret en bruger på Campo

Mest læste

Notifications

Notifikationer