Trods seks debutanter: Vi skulle have vundet Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Trods seks debutanter: Vi skulle have vundet

Den engelske forsvarsspiller Luis Binks var ikke tilfreds med, at Brøndby måtte nøjes med 0-0 mod Randers.

Brøndbys Luis Binks
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Søndag skulle Brøndby forsøge at tage hul på foråret med en sejr på hjemmebane over Randers FC.

Sådan gik det imidlertid ikke, da Vestegnsklubben måtte nøjes med 0-0 mod kronjyderne på en aften, hvor hele seks nye spillere debuterede.

Og den engelske forsvarsspiller Luis Binks er da også sikker, at de mange nye ansigter spillede en rolle for resultatet.

Det fortæller han til Viaplay efter kampen.

I første omgang handlede det dog om at få en god start på foråret, efter at klubben før jul tabte til både Vejle og Fredericia, som er rækkens øjeblikkelige bundskrabere.

- Selvfølgelig ville vi gerne have haft mere. Vi ville gerne vinde med tanke på, at vi er på hjemmebane og vores dårlige afslutning på efteråret, siger Luis Binks og fortsætter:

- Vi ville gerne vinde, men ja, vi tager et clean sheet, og nu er vi tilbage i rytmen. Nu ser vi fremad og forhåbentligt får vi tre point i næste uge.

Brøndbys Luis Binks
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hele seks mand fik deres debut søndag, hvor fire af dem endda havde fundet vej til startopstillingen. Og det har måske ikke gjort opgaven nemmere, fortæller Binks.

- Der var mange nye spillere, det så du. Det er aldrig nemt at komme til en ny klub - nogle spillere har først skrevet under i denne uge - det er ikke en undskyldning, men bare sådan, det er.

- Præstationen var god til tider, men som i alle kampe, var den også dårlig til tider. Vi kommer til at kigge på det og forhåbentlig forbedre det i næste uge.

Han afviser dog, at de mange nye spillere havde en negativ indvirkning på Brøndby-holdets overordnede præstation.

- Det synes jeg ikke, det gjorde. Jeg synes vi så livlige ud til tider. Vi kunne have vundet kampen og vi burde nok også have vundet kampen. Vi pressede på i de sidste 30 minutter, men ja, de skal have tid. De er alle gode spillere, og jeg er sikker på, at det nok skal klikke snart.

Du kan læse mere om opgøret herunder:

Er det virkelig en god nok undskyldning, Brøndby?

Mest læste

Notifications

Notifikationer