– Selvfølgelig skal jeg score
Nicolai Vallys erkender blankt, at han burde have afgjort kampen mod Randers FC.

Det havde været den perfekte slutning på en uperfekt kamp.
Ved stillingen 0-0 blev et indlæg sendt ind i feltet i de døende minutter af søndagens opgør mellem Randers FC og Brøndby IF.
Nicolai Vallys fik timet sit løb og kunne fra klods hold heade mod mål.
Desværre for ham fik Randers FC's Paul Izzo hevet en mirakelredning frem, så stillingen fortsat var 0-0, hvilket også blev kampens resultat.
Efter slutfløjt erkender Brøndby-profilen blankt, at en chance af den størrelse helst skulle have kastet en scoring af sig.
- Jeg havde en god følelse, da jeg så bolden komme indover. Jeg synes, jeg fik timet det godt, så jeg skal selvfølgelig score.
- Men jeg tror også, at det er en voldsomt god redning. Men jeg skal lave et mål fra den afstand, siger han til Viaplay.

Det er dog ikke sådan, at Brøndby-profilen har tænkt sig at lade slå helt ud af kurs så tidligt i forårssæonen:
- Selvfølgelig fylder det, men det er der også mange andre ting, der gør. Jeg har prøvet at brænde en chance før, men jeg ville selvfølgelig gerne have scoret, siger han.
Med det ene point indtager Brøndby IF fortsat tredjepladsen i Superligaen, tre point foran Sønderjyske på fjerdepladsen og syv point efter FC Midtjylland på andenpladsen.
Næste opgaver byder på et opgør ude mod Viborg FF.
Nicolai Vallys' overmand i situationen, Randers-keeper Paul Izzo, har også udtalt sig om redningen:

Randers FC
Brøndby IF
Nicolai Vallys












