‘Den bedste starter’: Silkeborg skifter ikke keeper
Silkeborg har ikke skiftet på keeperpositionen.

Før jul gik snakken om den erfarne keeper Nicolai Larsen, der har kontraktudløb i Silkeborg til sommer-
Det er et udtalt mål for Silkeborg at forynge sin startopstilling, og med udsigt til et farvel til Nicolai Larsen til sommer, kunne det bane vejen for en af klubbens unge keepere. Men til årets første kamp er det stadig Nicolai Larsen, der er valgt til at stå i buret.
Til Campo gjorde Kent Nielsen det klart, at han ville stille med den keeper, der var bedst, uanset hvad kontraktsituationen ville sige, og her har den erfarne cheftræner altså valgt sin anfører til igen at vogte buret.
Vinterens helt store transferemne i Superligaen var Tonni Adamsen. Brøndby gik hårdnakket efter at hente den 31-årige angriber til Vestegnen, men det lykkedes som bekendt ikke.
Derfor kan Kent Nielsen glæde sig over stadig at kunne stille med Tonni Adamsen på toppen af sin juletræsformation, der også er kendetegnet ved Silkeborgs første Superliga-startellever i 2026.
Her er der også blevet plads til den nye lejesvend Adam Wikman, der er kommet til Søhøjlandet på en lejeaftale frem til sommer.

Se Silkeborgs startopstilling her:
1 Nicolai Larsen
4 Pedro Ganchas
6 Adam Vikman
7 Villads Westh
17 Callum William Mccowatt
18 Leonel Montano Dahl
19 Jens Martin Gammelby
20 Mads Larsen
22 Rami Al Hajj
23 Tonni Adamsen
24 Alexander Priesborg
Opgøret spilles på Jysk Park kl. 14:00.














