Real Madrid-lejesvend så rødt: Se episoden her Foto: Damien Meyer / AFP / Ritzau Scanpix

Real Madrid-lejesvend så rødt: Se episoden her

Tingene spiller både for Lyon og Endrick, men lørdag aften sluttede skidt for brasilianeren.

Endrick kort inden han tiltrækker sig det røde kort mod Nantes.
Foto: Damien Meyer / AFP / Ritzau Scanpix
Nantes
t v t t t
0 : 1
0.66
xG
1.21
Slut
Lyon
v v v v v
P. Šulc
25'

Endrick, der er på lån i Olympique Lyon fra Real Madrid, er i storform for tiden.

Den unge brasilianer har meldt sin ankomst til Frankrig med bravour, hvor det er blevet til fem mål og to oplæg i sine første seks kampe for Lyon.

Lørdag aften, da Lyon mødte FC Nantes, blev dog en kamp til glemmebogen for Real Madrid-lejesvenden.

Efter 61 minutter satte han nemlig Noah Nartey og resten af sine holdkammerater i en utrolig svær situation, da han blev sendt tidligt i bad.

I første omgang blev episoden takseret til et gult kort, som dermed var den 19-årige angribers andet gule kort i kampen, hvilket resulterede i et rødt kort.

Endrick kort inden han tiltrækker sig det røde kort mod Nantes.
Foto: Damien Meyer / AFP / Ritzau Scanpix

Dommeren blev dog kaldt ud til VAR-skærmen for at tjekke episoden igennem.

VAR-rummet mente nemlig, at episoden skulle takseres til et direkte rødt kort, hvilket de også fik overtalt kampens dommer om.

Dermed blev kendelsen ændret til et direkte rødt kort.

(se episoden i toppen af artiklen)

Noah Nartey og Lyon endte alligevel med at holde stand og tog en 0-1-sejr over Nantes, hvilket er Lyons 12. sejr i træk.

Mest læste

Notifications

Notifikationer