Orri Oskarsson atter på tavlen i Sociedad-sejr
Real Sociedad fortsætter den forrygende stime, som klubben er inde i.

Orri Oskarsson kom atter på tavlen for baskerklubben.
Real Sociedad tog lørdag aften en sikker sejr hjemme på Estadio Anoeta, da oprykkerne fra Elche var på besøg.
Hjemmeholdet dominerede fra kampens første fløjt, hvor Oskarsson fra bænken kunne se sine holdkammerater komme i front, da Luka Sucic efter lidt kludderspil fik sparket bolden i mål.
Den spanske landsholdspiller Mikel Oyarzabal sørgede for at fordoble hjemmeholdets føring efter 38 minutters spil.
Kort før pause reducerede Elche, da portugisiske Andre Silva fik bolden ind bagved Alex Remiro i Sociedad-målet.

Med 10 minutter igen kom den tidligere FCK-angriber i spil - og han indtog hurtig en central rolle, da han lukkede og slukkede til 3-1 på en friløber.
Dermed ha Oskarsson scoret i sine to seneste optrædener for den spanske klub.
Elche
Real Sociedad












