Ændringer i Vejle: Ny anfører på plads Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Ændringer i Vejle: Ny anfører på plads

Vejle har fået ny anfører forud for forårssæsonen i Superligaen.

Lasse Nielsen og Amin Chiaka i dialog.
Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Lasse Nielsen bliver ny anfører i Vejle Boldklub.

Det har klubbens nye cheftræner meddelt i Vejle Musikteater, hvor flere af klubbens fans var samlet. Det skriver TV 2.

Claus Nørgaard fortalte, i forbindelse med offentliggørelsen, at anførerskiftet var sket helt uden dramatik.

Den tidligere anfører, Thomas Gundelund, har båret anførerbindet for klubben fra Nørreskoven i en lang årrække.

Gundelund forbliver dog en del af anførergruppen, hvor målmanden Igor Vekic ligeledes er i blandt.

Lasse Nielsen og Amin Chiaka i dialog.
Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Vejle skyder forårssæsonen i 3F Superligaen mandag aften, hvor der er lagt op til et såkaldt bundbrag, når Fredericia skal et smut forbi Nørreskoven.

Vejle ligger i skrivende stund på sidstepladsen i Superligaen med blot et point op til Fredericia på pladsen over.

Mest læste

Notifications

Notifikationer