Iskolde Palmer: Chelsea lægger pres på United Foto: Chris Radburn / Reuters / Ritzau Scanpix

Iskolde Palmer: Chelsea lægger pres på United

Chelsea tog lørdag eftermiddag endnu en sejr.

Cole Palmer med sin velkendte jubelscene efter en scoring mod Wolves.
Foto: Chris Radburn / Reuters / Ritzau Scanpix

Cole Palmer var iskold i første halvleg.

Chelsea måtte lørdag eftermiddag et smut forbi Molineux Stadium, hvor Wolverhampton ventede London-klubben.

Den engelske storklub var under pres, da de nærmeste konkurrenter i tabellen, Manchester United, tidligere på lørdagen havde taget en hjemmebane-sejr mod Tottenham.

Det pres sørgede Cole Palmer dog hurtigt at børste af skuldrene for Chelsea.

Inden for 25 minutter i første halvleg sørgede englænderen for, egenhændigt, at bringe Chelsea i front med 0-3.

Et vaskeægte hattrick - to mål på straffespark og afslutningsvist et køligt spark helt op i toppen af målet.

(se målene i toppen af artiklen)

Cole Palmer med sin velkendte jubelscene efter en scoring mod Wolves.
Foto: Chris Radburn / Reuters / Ritzau Scanpix

Derfra skulle Chelsea blot køre sejren i hus med cruise control, men kort efter pausen tændte der sig alligevel et lille håb for hjemmeholdet.

Efter 54. minutter reducerede Tolu Arokodare nemlig for Wolves.

Værterne formåede dog aldrig at bringe stor spænding tilbage i opgøret, hvorfor Chelsea tog en vigtig sejr på 1-3, og man nu lægger pres på Manchester United.

Klubben fra London indtager nemlig en femteplads med bare et enkelt point op til United på fjerdepladsen.

Læs mere om Uniteds 2-0-sejr over Thomas Frank og Tottenham herunder:

Fire på stribe: United besejrer Franks ti mand

Mest læste

Notifications

Notifikationer