Højlund i helterolle mod Frendrup og Genoa
Det var et målrigt opgør, der udspillede sig i Norditalien.

Lørdag aften var Rasmus Højlund og Napoli på besøg i den norditalienske havneby, Genoa, hvor Morten Frendrup og Genoa ventede.
Der var lagt op til et opgør mellem top og bund i Serie A - det skulle dog vise sig at blive en tættere forestilling, end tabellen antyder.
Hjemmeholdet kom nemlig tidligt i front med en scoring efter bare tre minutter.
Det fik Rasmus Højlund og Scott McTominay, i samarbejde, svaret tilbage på, da de bragte Napoli på sejrskurs.
Sidstnævnte sendte i første omgang en hård afslutning i retning af Genoa-målet, som lod en repost kaste af sig, hvilket Højlund på klassisk angribervis lukrerede på.

Bare et enkelt minut senere var McTominay igen på spil. Endnu et langskud blev sendt afsted - denne gang med endnu større succes.
Bolden sneg sig ned i det lange hjørne og bragte dermed Napoli i front med 1-2.
Det var dog ikke noget, der slog hjemmeholdet ud af kurs.
Genoa og Frendrup fik bragt sig tilbage i opgøret og i det 57. minut udlignede Lorenzo Colombo til 2-2.
Derfra gjorde Napoli blot tingene sværere for sig selv, da Juan Jesus trak sit andet gule kort og dermed måtte gå tidligt i bad.
Alligevel blev Napoli og Højlund reddet i de døende minutter, da de fik trukket et tyndt straffespark, som Højlund tog sig af.
Med en smule held scorede danskeren sit andet mål og gjorde det til 2-3, som også blev kampens resultat.
Dermed forbliver Napoli på en tredjeplads imens Genoa rykker ned på 16. pladsen.
Genoa
Morten Frendrup
Napoli
Rasmus Højlund












