Efter FCK-investering: Malmö går efter Brøndby-samarbejdsklub
Den svenske storklub gør alt for at svare københavnerne igen.

Malmö FF jagter nye aftaler med samarbejdsklubber i Sverige.
Siden det kom frem, at ejerkredsen bag ved FC København, PS&E, havde købt sig ind i den svenske klub FC Rosengård, har flere af de andre svenske klubber udvist sin utilfredshed.
Mest utilfreds af alle er Malmö FF, der ikke er begejstret for opkøbet, men alligevel ser FCK's indtruffen i svensk fodbold for en udfordring, man gerne tager op.
Den svenske storklub har allerede reageret på den øgede konkurrence - det sker ved at søge flere samarbejdsklubber på tværs af Skåne.
MFF jagter partner-klubber
Malmö har i en årrække samarbejdet med små klubber i det svenske fodboldlandskab, hvor blandt andet trænerekspertise uddeles til modparten for at fremme talentudvikling.

Den liste, over klubber svenskerne samarbejder med, forventes netop at blive et tak længere, hvor blandt andet klubben LB07 skrives på.
- Jeg tænker, at der er otte klubber, som vi prøver at dele vores ekspertise med samt udvikle, også på trænersiden, fortæller Per Ågren, som er sportsdirektør i ungdomsafdelingen i Malmö, i Fotbollskanalen-profilen Olof Lundhs podcast.
- Ligesom andre klubber gør på lokalt plan, ønsker vi på denne måde, at komme tættere på de her klubber. LB07 er formodentlig en del af den pulje.
LB07 har faktisk allerede et samarbejde kørende med en af FCK's konkurrenter i Danmark - og det er altså ikke hvem som helst.
Den lille svenske klub samarbejder nemlig med Brøndby på ungdomsniveau, hvor Brøndbys Masterclass bidrager i den svenske klub.
Det samarbejde står dog til at udløbe senere i 2026.
FCK og andre Superliga-klubber har et meget vågent øje på det svenske marked og på svenske talenter, hvilket ikke er populært i svenske topklubber.
Malmös sportschef, Daniel Andersson, er klar til at konkurrere med FC Rosengård i Sverige, men måden hvorpå det kommer til at ske huer ham næppe.
Læs mere om det herunder:

FC København
Brøndby IF
Malmö FF












