Drømmedebut: Udlånt AGF’er lyner efter to minutter Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Drømmedebut: Udlånt AGF’er lyner efter to minutter

AGF-lejesvenden har fået sig en fremragende start i Grækenland.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Youssouph Badji er for alvor landet i Grækenland.

Den senegalesiske AGF'er blev sendt på lån til Panetolikos sidst i januar, og der skulle ikke gå mere end to minutter af hans debut, før det kom til at ligne en glimrende handel.

Her kom den aarhusianske lejesvend nemlig på tavlen for Panetolikos ude mod AEL Larissa i en kamp, som Badji og kompagni vandt med 1-4 søndag eftermiddag.

Ved pausen stod der 1-3 til gæsterne, og selvom Pione Sisto blev skiftet ind og fik debut for AEL Larissa, så kunne han hverken gøre til eller fra, da Badji igen skabte problemer.

Den 24-årige angriber var denne gang i oplæggerens rolle, da han assisterede kampens sidste scoring til 1-4.

Youssouph Badji i en nærkamp mod Randers FC.
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Youssouph Badji skal forsøge at hjælpe Panetolikos med at overleve i den græske Super League, hvor klubben i skrivende stund ligger tredjesidst, og så varmer både et mål og en assist altså meget.

Den 24-årige senegaleser er på en simpel lejeaftale, hvor der ikke menes at være nogen form for købsoption involveret.

Således vender han hjem til Aarhus, når sæsonen går på hæld. Youssouph Badji har kontrakt med De Hviie frem til sommeren 2029.

Mest læste

Notifications

Notifikationer