Trods drømmedebut: Træner forventer mere af Nartey
Noah Nartey fik en imponerende ilddåb i fransk fodbold og får ros fra Lyons cheftræner.

Noah Nartey kunne næppe have drømt om en bedre start på tiden i fransk fodbold.
Med kampens eneste mål i opgøret mellem Lyon og Lille blev den danske U21-landsholdsspiller den store helt for sin nye klub.
Det har givet anledning til roser fra Lyons cheftræner Paulo Fonseca, der dog også fortæller, at han har forventninger om, at Noah Nartey kan blive endnu bedre.
Det fortælle Fonseca til klubbens hjemmeside
- Han [Noah Nartey] er en spiller, der håndterer presset godt og sjældent mister bolden. Han træffer gode beslutninger i den sidste tredjedel af banen.
- Han havde en god debut, men han skal stadig lære holdet og vores stil bedre at kende.
- Den franske liga er fysisk, og han skal blive endnu stærkere i duellerne og hurtigere i sine beslutninger, siger Paulo Fonseca til klubbens hjemmeside.

Nartey har en aftale med Lyon, der løber frem til sommeren 2030.
Næste opgave for Lyon i Ligue 1 er ude mod Nantes lørdag eftermiddag.

Noah Nartey
Olympique Lyon











