Torskedumt: Højlund skurken i Frankfurt-deler Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND

Torskedumt: Højlund skurken i Frankfurt-deler

Danske Oscar Højlund fik en uheldig hovedrolle, da Frankfurt måtte nøjes med 1-1 mod Union Berlin.

Frankfurts Oscar Højlund efter sit røde kort
Foto: PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND
Bundesliga | Runde 21
Union Berlin
u u u t t
1 : 1
1.21
xG
0.14
Slut
Eintracht Frankfurt
u t t t t
L. Querfeld
87'
N. Brown
84'

Fredag aften skulle Frankfurt forsøge at komme godt fra land under den nye træner, Albert Riera.

Her var både Rasmus Nissen Kristensen og Oscar Højlund valgt til startopstillingen, da klubben under sin nye træner drog til hovedstaden for at krydse klinger med Union Berlin, der i dagens anledning fejrede sin 60-års fødselsdag.

Nogen fejring blev det dog ikke til for nogle af holdene. Til gengæld indtog Oscar Højlund en uheldig hovedrolle i opgøret, som sluttede 1-1.

Du kan se highlights fra opgøret øverst i artiklen.

I kampens første halvleg modtog den danske midtbanespiller et gult kort, og det skulle vise sig at blive dyrt.

Frankfurt tog ellers føringen med seks minutter igen, og dermed så det ud til, at Albert Riera skulle få en perfekt start på sin Frankfurt-karriere.

Sådan gik det imidlertid ikke.

Foto: Axel Schmidt DFL REGULATIONS PROHIBIT ANY USE OF PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND/REUTERS

For blot få minutter senere gjorde Oscar Højlund sig skyldig i en holdeforseelse i eget felt i en situation, som ellers ikke var synderligt farlig.

Dommeren pegede på pletten, og op ad lommen kom tilmed danskerens andet gule kort. Dermed var hans aften forbi.

Leopold Querfeld var manden fra Union Berlin, der skulle sparke, og han kunne sætte bolden ind til 1-1 med tre minutter igen.

Helt slemt blev det dog ikke for Frankfurt og Højlund, der kunne slide det ene point hjem med slutresultatet 1-1.

Mest læste

Notifications

Notifikationer