Malmö-chef langer ud efter FCK: Udnytter smuthuller Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix / Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Malmö-chef langer ud efter FCK: Udnytter smuthuller

Den svenske storklub er langt fra tilfreds med opkøbet, som FCK sikrede i januar.

Daniel Andersson og FCK.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix / Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

FCK meldte i januar, at ejerne bagved den danske storklub havde sikret sig et opkøb i svensk fodbold.

PS&E fik nemlig den endegyldige godkendelse, som sikrede dem et fælles ejerskab over klubben FC Rosengård, der har hjemsted i Malmö.

Netop i Malmö, og flere andre steder i Sverige, er den nyhed langt fra faldet i god jord. Ej heller hos Malmös sportschef, Daniel Andersson.

- Jeg har intet problem med udfordringer. Man burde måske bare at tænke over reglerne. Hvis vi skal have en 51-procentsregel burde der måske ikke være smuthuller til den, udtaler Malmös sportschef Daniel Andersson ifølge Fotbollskanalen i en podcast ved navn Lundh.

De svenske fodboldklubber er nemlig underlagt en regel, der kaldes 51-procentreglen, hvilket sikrer, at medlemmerne i alle klubber i Sverige som minimum ejer 51 procent af klubben.

Daniel Andersson og FCK.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix / Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Daniel Andersson er dog ikke bleg for at tage kampen op, med det nye ejerskab i FC Rosengård.

- Det er bare sjovt, at der er et hold, som udfordrer os. Vi tager med glæde imod udfordringen og er bare glade for, at der nu er to stærke hold i byen (Malmö, red.).

Der er dog lidt vej, før at Malmö FF for alvor mærker konkurrencen fra de nyopkøbte bysbørn.

FC Rosengård er nemlig at finde i den tredje bedste svenske fodboldrække.

Læs meget mere om opkøbet herunder:

Jubel i FCK: Rosengård-projekt får afgørende godkendelse

Mest læste

Notifications

Notifikationer