Jakob Poulsen fremhæver tre spillere med stærk opstart
Særligt to spillere har gjort et indtryk på Jakob Poulsen i AGF’s opstart.

Det tegner godt for Jakob Poulsen og AGF, der fredag aften starter jagten på det danske mesterskab.
AGF er gået ubesejrede gennem vinteropstarten, og Jakob Poulsens mandskab står stort set intakt i forhold til transfervinduet.
Derfor er cheftræneren også fortrøstningsfuld over AGF'ernes position.
Det fortalte han ved onsdagens træning, hvor Campo var tilstede.
Fremhæver tre AGF'ere
- Jeg synes, vi kan se, at vi ligner os selv. Det er kommet til udtryk i både træning og testkampe. Det er jo meget positivt. Folk virker til at have fundet deres ben, og hvis vi kan holde fast i noget nær det samme, så ser det jo ganske fornuftigt ud.
- Både de spillere, der præsterede på et højt niveau i efteråret, de præsterer stadigvæk højt. Samtidig synes jeg også, at vi får nogle spillere, der kommer lidt bagfra lige nu og byder sig til, siger Jakob Poulsen.
Her fremhæver AGF-cheftræneren særligt unge Frederik Emmery og Janni Serra, der har vist målfarlighed i vinteropstarten.
- I så selv, hvor godt kørende Emmery var mod FCK. Janni [Serra] har lavet tre mål i opstarten, ikke? Sebastian [Jørgensen] har også lavet to, så det begynder at hjælpe på det, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse ved onsdagens træning.
Artiklen fortsætter efter billedet.

En restart for AGF-spillere
Opstarten har været kærkommen for AGF, mener Jakob Poulsen.
Særligt for nogle af de spillere, der har haft svært ved at spille sig ind på det stærke AGF-mandskab.
- Jeg synes heldigvis, der er nogen, der har taget opstarten som en restart, hvor de gerne vil forsøge at presse sig lidt mere på, siger Jakob Poulsen og fortsætter:
- Velvidende selvfølgelig, at vi også har haft et hold, som har spillet rigtig meget og været enormt sammentømret. Det er en svær konkurrence, men den tager de op, og det synes jeg kun er fedt, forklarer AGF-cheftræneren.
AGF jagtede både Mikael Uhre og en irsk angriber i transfervinduet.
Her forklarer fodbolddirektør Carsten V. Jensen, hvorfor AGF ikke endte med at hente en angriber:

Jakob Poulsen
Frederik Emmery
AGF












