FCK’s Froholdt-salg vækker opsigt i Tyskland
FC Købernhavns store salg af Victor Froholdt fremhæves af en sportsdirektør som et eksempel på, at priserne på transfermarkedet af eksploderet.

Fik FC København nok for Victor Froholdt?
Det er et spørgsmål, der er blevet stillet af diverse eksperter og FCK-fans, efter den danske landsholdskomet i sommer tog springet til FC Porto.
150 millioner kroner fik Løverne for den utrættelige midtbaneslider, og ifølge sportsdirektøren i en klub, der også var varme på Froholdt, fik FCK mere end rigeligt.
Ja, faktisk fremhæver Eintracht Frankfurt-chefen Markus Krösche salget af Froholdt som et eksempel på, at priserne i moderne fodbold er helt og aldeles stukket af - og det truer klubbens transferstrategi.
– Priserne på talentmarkedet er eksploderet. En sammenlignelig spiller i Hugo Larssons kategori (Victor Froholdt, red.), med samme alder, som da han blev hentet, koster ikke længere otte millioner euro, men 22 millioner euro.

- Det er et kæmpe problem for os. Markedet har ændret sig, fortæller Markus Krösche til Frankfurter Rundschau.
Ifølge mediet var Frankfurt villige til at betale i omegnen af 10 millioner euro - lige knap 75 millioner kroner - men det beløb var væsentligt under FCK's værdiansættelse - og hvad Porto endte med at betale for danskeren.
Hugo Larsson, som Krösche sammenligner Froholdt med, betalte Frankfurt ni millioner euro for - svarende til 67.2 millioner kroner.
Ifølge Transfermarkt er Froholdt-salget det tredjedyreste salg i Superligaens historie, kun bag Sindre Walle Egeli og Ernest Nuamah.
Stik mod sommerens transfervindue, var der ikke lige så meget gang i den herhjemme i Danmark i januar:

Eintracht Frankfurt
FC København
FC Porto
Victor Froholdt












