Riemer spottet på stadion – debutant på vej?
Brian Riemer var på plads på stadion i Belgien for at kigge på en mulig dansk landsholdsdebutant, skriver belgiske medier.

Der er store kvaler for landstræner Brian Riemer i det danske forsvar forud for de kommende skæbnekampe i VM-kvalifikationen.
En perlerække af store navne er ude med enten skader eller karantæner, og derfor må Riemer på jagt efter erstatninger til den danske defensiv.
Den jagt tog torsdag landstræneren til Lotto Park i Belgien, hvor hans tidligere hold Anderlect bragede sammen med Royal Antwerp i pokalturneringen.
Og det var for at se nærmere på Lucas Hey, skriver Nieuwsblad, som fik en bekræftelse fra Riemer, om at han var til stede på stadionet i Bruxelles.
22-årige Hey er fast mand i midterforsvaret hos det belgiske storhold, der aktuelt ligger nummer fire i Jupiler Pro League, og han har endnu ikke fået en A-landskamp.
Til gengæld har han været fast mand på U21-landsholdet de seneste år, hvor det også blev til kampe under sidste sommers EM-slutrunden for U21.
La finale de la Croky Cup s'éloigne pour Anderlecht: Riemer a dû se dire "nous au moins on jouait pour le titre" https://t.co/aJJMLMZers pic.twitter.com/0rDnqh9DRV
— Les Sports + (@lessportsplus) February 5, 2026
Hey og Anderlecht tabte gårsdagens semifinale med 0-1, og de lillaklædte fik undervejs smidt to mand ud, men Hey fik alle 90 minutter.
Danmark møder Nordmakedonien den 26. marts i semifinalen af den kommende VM-playoff. Irland eller Tjekkiet venter i en eventuel finale få dage efter.
Herrelandsholdet












