Nyindkøb i Brøndby: Han har virkelig imponeret mig
Steve Cooper er meget tilfreds med det, han har set fra Mads Frøkjær.

Brøndby IF's transfervindue fortsatte helt til det sidste.
Det betød blandt andet, at man på Deadline Day tidligere på ugen kunne præsentere Mads Frøkjær.
Den tidligere OB'er blev hentet hjem til dansk fodbold fra Preston i den engelske Championship.
Og han virker til at være gået rent ind ved Brøndby-cheftræner Steve Cooper allerede.
I hvert fald har waliseren kun roser til overs, da Viaplay spørger nærmere ind til den nyslåede Brøndby-spiller:
- Vi vidste, at vi manglede en offensiv midtbanespiller. Vi lykkedes med at få Mads, og selvom det så ud til at falde sent på plads, så var der en proces forud for. De her transfers sker aldrig bare i løbet af få dage, det tager meget længere tid end det.
- Han har haft sine første dage med træning, og han virker til at være faldet godt på plads. Vi ser frem til at arbejde med ham.

- Det har været virkelig positivt. Det er godt, at han er en spiller der er klar til at spille i forhold til hans forfatning. Han kommer fra en liga, der har været i gang og hvor der er blevet spillet kampe, så fysisk er han kommet flyvende fra land. Han er på et virkelig godt niveau.
- Hvis jeg skal være ærlig, så har han virkelig imponeret mig de første dage, siger Steve Cooper til Viaplay.
Mads Frøkjær er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2029 i Brøndby.
Den 26-årige midtbanespiller kan få sin debut søndag, når Randers FC gæster Brøndby Stadion i årets første Superliga-runde.
Brøndby IF












