Må undvære stjerne mod AGF: Vil savne ham mentalt
OB må undvære en af klubbens store profiler, når de fredag gæster AGF i Superligaen.

OB åbner fredag aften Superligaen anno 2026 op med et koldt traditionsbrag på Ceres Park Vejlby.
Fynboerne skal forsøge at trække point med hjem til Odense, men det bliver uden en af holdets store profiler.
Jann-Fiete Arp har nemlig taget en karantænedag med sig ind i det nye år og må se til fra sidelinjen i Aarhus.
Det ærgrer cheftræner Alexander Zorniger.
- Selvfølgelig er Fiete [Arp] en af vores topspillere, også mentalt, så vi vil savne ham. Men som jeg sagde allerede i første halvdel af året: I én kamp skal alle spillere kunne erstattes, siger Alexander Zorniger til TV 2 Sport.
Den tyske cheftræner mener grundlæggende, at OB står et godt sted inden Superligaens opstart.
- De er et godt sted. Vi er også et godt sted. Det synes jeg, vi har vist i vores seneste kamp og generelt i hele opstarten. Også i de sidste kampe sidste år. Så ja, det bliver interessant. Det bliver høj kvalitet, vi møder i de første kampe. Og selvfølgelig også på deres hjemmebane lige nu – det bliver spændende, siger Alexander Zorniger til TV 2 Sport.


Opgøret mellem OB og AGF bliver sparket i gang klokken 19.00 på Ceres Park Vejlby i Aarhus.
Alexander Zorniger er dog ikke den eneste cheftræner i Superligaen, der må undvære profiler i den kommende spillerunde.
Læs mere her:

AGF
OB












