Ikke bare tomsnak: Én samtale fik dansk topscorer overbevist
August Priske tøvede ikke, da Birmingham meldte sig på banen

At blive topscorer i Allsvenskan gør dig eftertragtet. Det kan August Priske nikke genkendende til.
Den danske U21-landsholdspiller var rygtet til et væld af klubber i udlandet i det forgangne transfervindue efter sin fremragende sæson i Djurgården, men da muligheden bød sig i Championship-klubben Birmingham City, var der ingen tvivl.
Priske skulle til England, og han afslører, at en enkelt samtale med klubben var nok til at overbevise ham.
- Efter den første samtale med Birmingham, som faktisk kom senere end samtalerne med andre klubber, var det bare et spørgsmål om at slå til.

- Der var ingen yderligere snak med andre klubber. Jeg talte med min agent efter mødet og sagde: "Lad os gøre det", siger Priske til Birmingham Live.
Ikke bare tomsnak
Priske blev rygtet til både Tyrkiet, Frankrig og Østrig, men valget faldt på holdet fra den næststørste by i England, og det var der en særlig årsag til.

- Når man taler med forskellige klubber, siger de alle, at de vil noget, men hos nogle klubber kan man mærke, at de rent faktisk gør alvor af det, og at de lever op til deres ord.
- Det var præcis den følelse, jeg fik her. Det, der foregår her, er ægte, siger Priske.
Den danske angriber har hidtil spillet to kampe i Birmingham-trøjen - dog uden at komme på tavlen endnu.
Campo talte i sidste måned med farmand Priske, Brian, hvor snakken blandt andet faldt på sønnike:

August Priske












