Wahlstedt: Jeg havde brug for forandring Foto: Frank Cilius/Scanpix 2025

Wahlstedt: Jeg havde brug for forandring

Den tidligere AGF-målmand fortæller til Fotbollskanalen, at han trængte til at komme væk fra Danmark.

Den svenske målmand Leopold Wahlstedt i aktion for AGF
Foto: Frank Cilius/Scanpix 2025

Leopold Wahlstedt og AGF blev aldrig noget lykkeligt ægteskab.

Svenskeren var ellers udset til at give veteranen Jesper Hansen hård konkurrence i AGF-buret, men den uheldige svensker både døjede med skader og trænere, som ikke så hans vej.

I vinterens transfervindue byttede målmanden tilværelsen i Aarhus ud med Trondheim og Rosenborg BK.

Og målmanden trængte til forandring, fortæller han til det svenske medie Fotbollskanalen.

I sidste ende var det nok bedst for alle parter, at målmanden søgte nye græsgange, og Wahlstedt medgiver da også til det svenske medie, at han trængte til at komme væk fra Danmark.

- Ja, jeg havde brug for en forandring med tanke på min situation i Danmark.

Nu er han at finde i Rosenborg, som aktuelt er på træningslejr i Portugal, og her er målmanden uden de store problemer gledet ind på sit nye hold.

- Det er meget nyt, men det har været en god uge. Det er en fin og professionel spillertrup, og staben og alt omkring holdet er også godt.

Den svenske målmand Leopold Wahlstedt i aktion for AGF
Foto: Frank Cilius/Scanpix 2025

Og han var aldrig i tvivl om, at det skulle være Rosenborg, da den norske storklub meldte sig på banen.

- Jeg kender Eliteserien som liga godt, så da Rosenborg tog kontakt, var det et ret let valg. Det er en storklub med gode fans, og de viste, at de virkelig gerne ville have mig.

- Det var hos Rosenborg, jeg følte mig mest ønsket.

Hos Rosenborg har keeperen skrevet under på en kontrakt, der binder ham til klubben de næste fire år.

Herunder kan du læse Campos karakterer til handlen, der sendte den svenske keeper nordpå.

Bedst for AGF og den vanvittigt uheldige svensker

Mest læste

Notifications

Notifikationer