Medie: AGF hapser OB-talent Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Medie: AGF hapser OB-talent

16-årige Oskar Stasiak bytter Odense ud med Aarhus.

AGF-flag
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

OB har gang på gang vist sig som en af de fremmeste talentfabrikker i Danmark, hvor senere stjerner har fået deres fodboldopdragelse.

Men hvis 16-årige Oskar Stasiak var udset til at være det nyeste skud på stammen af stjernefrø fra det fynske fodboldflagskib, bliver det i givet fald ikke hos Striwerne, at det endelig gennembrud kommer.

Han skal nemlig fremover repræsentere AGF.

Det erfarer TV2 Fyn.

Så sent som i sommer skrev den unge midtbanespiller ellers kontrakt med OB, som sikrede ham tre år mere på det fynske akademi.

Men nu går turen altså til Aarhus, og ifølge TV2 handler det om, at midtbanespilleren ser bedre muligheder for at få sit gennembrud i den jyske hovedstad.

TV2 skriver desuden, at Oskar Stasiak er blevet løst fra sin kontrakt i OB, så han kan skifte til AGF uden transfersum.

AGF-flag
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

16-årige Oskar Stasiak blev ellers beskrevet som en spiller, man havde stor tiltro til, da han forlængede sin kontrakt med OB i sommer.

Dengang blev han beskrevet som en teknisk stærk midtbanespiller, som klubben skulle have tålmodighed med.

Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

Opret en bruger på Campo

- Han er en Future-spiller, så han er også en, hvor vi skal have tålmodighed med hans fysiske udvikling, og det har vi også, fordi han er teknisk stærk, han har et godt overblik og forståelse for spillet. Nu er det vigtigt, at vi får sat ham ind i et individuelt forløb, hvor der er fokus på det fysiske, så han kan bygge hele pakken op over tid, sagde akademichef Tonny Hermansen dengang.

I samme ombæring udtalte midtbanetalentet til klubbens hjemmeside, at drømmen var at slå igennem på klubbens førstehold.

- Jeg er rigtig stolt over, at jeg har skrevet kontrakt med OB. Det er en ære, og det er noget, jeg altid har drømt om at opnå. Jeg håber selvfølgelig, at det her kan føre til, at jeg en dag bliver førsteholdsspiller og kan få debut ude på stadion.

Nu bliver det dog efter alt at dømme i Aarhus, at jagten på førsteholdsfodbold skal jagtes.

Mest læste

Notifications

Notifikationer