Glæd dig, Frank! Tottenham har store planer til sommer
Thomas Frank kan godt begynde at glæde sig til sommerens transfervindue.

Januar var ikke just nogen bragende succes for Tottenham.
Spurs fik hentet Conor Gallagher og den unge brasilianer Souza, men samtidig blev både Lucas Bergvall, Pedro Porro, Richarlison, Rodrgio Bentancur og Mohammed Kudus skadet i månedens løb.
Nu er der dog lidt opmuntring til Thomas Frank, som kan glæde sig til at få forstærkning, når transfervinduet åbner til sommer. I hvert fald hvis man skal tro Tottenhams sportsdirektør, Johan Lange.
- Sommerens transfervindue er der, hvor otte eller ni ud af ti spillere skifter klub, så vi går ind i sommerens vindue med store ambitioner om at styrke holdet.
- Vi ved, at der vil komme flere transfers, vi ved, at der vil opstå flere muligheder, så planerne er allerede lagt. Vi har et klart billede af både hvilke positioner og hvilke profiler, vi kigger efter.

- Kunne vi have hentet en eller to mere i januar? Vi ville være glade, hvis vi kunne, men det var ikke en mulighed, så nu kigger vi frem mod sommer og fokuserer på resten af sæsonen, fortæller Johan Lange i et interview med Tottenhams egne kanaler.
Thomas Frank og kompagni indtager i skrivende stund 14. pladsen i Premier League med 13 point op til Manchester United på fjerdepladsen og med ni point ned til West Ham, som ligger under stregen.
Tottenham gæster netop Manchester United lørdag klokken 13:30 på Old Trafford. Kampen vises på Prime.
Thomas Frank
Tottenham Hotspur












