Farvel og tak: Everton fyrer Brian Sørensen Foto: Action Images via Reuters/Craig

Farvel og tak: Everton fyrer Brian Sørensen

Den danske træner skal ikke længere stå i spidsen for Evertons kvindehold.

Brian Sørensen er træner for Everton Women
Foto: Action Images via Reuters/Craig

Der blæser nye vinde over Evertons kvindehold.

Klubben overtog i sommer Goodison Park, og med fodboldinvestorernes Friedkin Group i ryggen, slog klubben tilmed transferrekord i sommer med indkøbet af landsholdsspilleren Ruby Mace.

Men resultaterne har ikke fulgt med for Everton og klubbens danske træner, Brian Sørensen.

Og det har Merseyside-klubben nu taget konsekvensen af. Everton har nemlig fyret den danske træner, oplyser den på sin hjemmeside.

Fyringen kommer efter et miserabelt halvår for Everton, der hele ni gange ud af de fjorten spillede opgør har måttet gå fra banen med et nederlag.

Det efterlader dem på en øjeblikkelig 9.-plads, og det har nu fået klubben til at stikke Brian Sørensen en fyreseddel.

Og på sin hjemmeside begrunder klubben også fyringen med de dårlige resultater.

- Søndagens første sejr i sæsonen på Goodison Park var vigtig, men det er blevet tydeligt, at der er behov for et kursskifte for at sikre den udvikling på banen, som vi alle stræber efter, siger Everton-direktør, Angus Kinnear.

Brian Sørensen er træner for Everton Women
Foto: Action Images via Reuters/Craig

Klubben oplyser desuden, at assistenterne Stephen Neligan og Ashley Tootle også er færdige i klubben.

Brian Sørensen havde stået i spidsen for Everton siden 2022.

Dermed skal den danske landsholdspiller, Karen Holmgaard, have ny cheftræner.

I første omgang bliver det dog den tidligere U18-træner, Scott Phelan, som overtager roret.

Mest læste

Notifications

Notifikationer