Er han Brøndbys Nartey-afløser på sigt? Foto: Ritzau Scanpix og Olivier Chassignole/REUTERS

Er han Brøndbys Nartey-afløser på sigt?

ANALYSE: Mads Frøkjær er skiftet fra Preston til Brøndby IF. Her er Campos karakterer til handlen.

Mads Frøkjær Noah Nartey
Foto: Ritzau Scanpix og Olivier Chassignole/REUTERS

Vi kan først for alvor vurdere transfers, når der er gået halve og hele år.

Nogle gange går der endnu længere end det, mens det andre gange hurtigere står klart, om en spiller fungerer eller ej.

Campo ser i dette nye koncept med transfer-karakterbogen nærmere på, hvordan en transfer ser ud i de timer og dage, den finder sted.

Her ser vi på Brøndbys køb af Mads Frøkjær fra Preston.

Mads Frøkjær

Offensiv midtbane, Danmark, 26 år
Preston North End til Brøndby
Anslået pris: Transfer, angiveligt en pris på lidt under 10 millioner kroner

Karakter til Brøndby IF: 6
Karakter til Preston North End: 5
Karakter til Mads Frøkjær: 7

Foto: Action Images via Reuters/Peter

Vurdering: Brøndby IF

Den her handel laver Brøndby IF for at vinde her og nu.

Anderledes kan det ikke tolkes at hente en spiller i Championship, der senere i år fylder 27.

Og det er helt fint, når det er strategien.

BIF skal helt tydeligt vinde nu, og det har man så sandelig formet truppen efter her i vinter med seks nye folk.

Brøndby prøvede også andre navne i vinter, yngre end Frøkjær.

Nu får Brøndby en erfaren spiller på vej ind i sin bedste alder, og det står fuldstændig klart, klubbens ledelse og ejerne i Global Football Holdings ser et nyt forsøg på at vinde DM og komme i Europa for sig.

Hvis ikke til sommer, så i 2027.

Foto: Photo by Olivier CHASSIGNOLE

Er han så lige så god som Nartey? Nok ikke, helt sikkert ikke med nær samme potentielle topniveau. Men mindre kan også gøre det, hvis FCM er svækket i næste sæson efter at have peaket, og hvis de jævne resultater fortsætter i FC København.

Så i den kommende sæson til halvanden får vi at se, om Brøndby har fundet sig en fuldgod afløser for Nartey, eller om der kommer til at ske yderligere til sommer.

Vurdering: Preston North End

Man kan ikke beskylde Championship-klubber for at tjene kassen på deres spillerhandler.

Men Preston fandt en offensiv midtbanespiller i Andrew Moran fra Brighton, man hellere ville have end Frøkjær, der var endt på bænken, og så undværer man danskeren, selv om man jagter oprykning de næste tre måneder.

Vurdering: Mads Frøkjær

Frøkjær er ikke fynbo med årskort til brunsviger og Albani-øl.

Han er fra Vestegnen, og når han ikke længere var en fast del af Prestons forsøg på at rykke op i Premier League, lader det til at være et godt skifte.

Ambitionerne i Brøndby er ekstremt tydelige under Steve Cooper og Benjamin Schmedes. Om det så lykkes, det vil de næste 12-18 måneder vise.

Opret en bruger på Campo

Mest læste

Notifications

Notifikationer