Vejle sender spiller til 1. division
Rasmus Koch har fundet en ny klub.

Vejle sælger den 18-årige forsvarsspiller Rasmus Koch.
Tirsdag har 1. divisions bundhold fra Middelfart Boldklub annonceret, at de henter Koch i Vejle Boldklub, og udstyrer ham med en toårig kontrakt.
Den 18-årige midtbanespiller fik debut på Vejles førstehold i sommer i en pokalkamp mod Skanderborg, men ellers har Koch primært tørnet ud for Vejles U19-mandskab,
Og tilgangen glæder Middelfarts sportschef.
- Rasmus har haft flere muligheder her i vinduet, og han er en spiller, der har præsteret på et godt niveau i længere tid.
- Jeg så ham for første gang for et par år siden som ungdomsspiller, og siden har jeg fulgt ham, fordi han har nogle åbenlyse kvaliteter. Så han er en spiller, vi længe har haft et godt øje til, derfor er jeg rigtig glad for, at han har købt ind på vores projekt her i Middelfart Boldklub, udtaler sportschef Søren Godskesen til klubbens hjemmeside.

Den 18-årige midtbanespiller kommer fra Langeland og har tidigere spillet fodbold på Sydfyn, og han ser frem til at tørne ud for Middelfart.
- Jeg synes, Middelfart er det rigtige skifte for mig, fordi de giver unge spillere chancen for at vise sig frem på en høj hylde. Lige nu er det i Betinia Ligaen, og det er selvfølgelig rigtig interessant for mig.
- Derudover prioriterer jeg at spille en form for fodbold, jeg kan se mig selv i, og det føler jeg, Middelfart gør, fortæller Koch.
Middelfart Boldklub hentede mandag fortstærkning i selveste Hertha Berlin. Læs mere her.

Middelfart Boldklub
Vejle Boldklub












