Jesper Sørensen sender forsvarsspiller til Sverige Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Jesper Sørensen sender forsvarsspiller til Sverige

Giuseppe Bovalina tager et år på leje.

Jesper Sørensen i Vancouver Whitecaps trøje med hænderne på ryggen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Transfervinduet er ikke lukket alle steder endnu.

Det har man benyttet sig af hos Vancouver Whitecaps, hvor Jesper Sørensen nyder stor succes som cheftræner.

Jesper Sørensen i Vancouver Whitecaps trøje med hænderne på ryggen.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Den canadiske MLS-klub oplyser således tirsdag aften dansk tid, at man har sendt Giuseppe Bovalina på leje.

Han drager derfor tværs over Atlanten og tilslutter sig Örebro SK fra den næstbedste svenske række.

Lejeaftalen gælder hele 2026, hvilket er belejligt med tanke på at sæsonen i både svensk fodbold og MLS følger kalenderåret.

Giuseppe Bovalina kom til Vancouver Whitecaps i foråret 2024 fra australske Adelaide United FC.

I alt har han noteret sig for fire startpladser og 24 kampe på tværs af alle turneringer for Whitecaps.

Jesper Sørensen må dog have vurderet, at han er så tilpas langt fra fast spilletid, at en tur til den næstbedste svenske række kan give mening.

Mest læste

Notifications

Notifikationer