FCN blev afvist af svensker: Prøvede at være på forkant
FC Nordsjælland forsøgte at få fingrene i Noah Eile, men uden held.

FC Nordsjælland forsøgte at hente en svensk forsvarsspiller i løbet af det netop overståede transfervindue.
Navnet er Noah Eile, og Tipsbladet var det første medie til at beskrive forhandlingerne, der skulle være ganske fremskredne.
På Deadline Day kunne Campo så løfte sløret for, at Noah Eile alligevel ikke ville ende i FC Nordsjælland.
I stedet havde Bristol City fået snydt sig indenom, og den engelske storklub endte da senere på aftenen også med at hente den 23-årige svensker.
Tilbage står Farum-klubben med fodbolddirektør Alexander Riget i spidsen - uden den forsvarsspiller, de gerne ville have haft.
Han afviser ikke, at der var noget om snakken og man arbejdede på at hente Noah Eile.
Han understreger dog, at man ikke man ikke var i markedet på grund af mangel og desperation nu og her, men i stedet med henblik på at man til sommer meget vel kan finde på at sælge ud af sin bagkæde:
- Vi vil gerne prøve at være lidt på forkant. Det var det, vi meldte ud, der var vigtigt for os. Og nede i bagkæden kunne der også godt være noget incitament i at styrke den, for der kunne jo godt ske noget til sommer, det kan vi jo ikke afvise.
- Vi har jo forholdsvis dygtige spillere i vores bagkæde, og de er relativt unge også. Så derfor har vi jo været i markedet for at kigge på det. Det kunne så ikke lade sig gøre i den omgang.
- Vi ved godt, vi skal lave nogle salg, og det kommer vi også til at gøre til sommer, og der vil vi gerne være lidt på forkant, siger Alexander Riget til Campo.
FC Nordsjælland endte med at sikre sig en enkelt ny spiller på Deadline Day.
Den handel kan du læse mere om her:

FC Nordsjælland













