Dansk Bayern-lejesvend får hovedrolle i pokalgyser Foto: Bayern München

Dansk Bayern-lejesvend får hovedrolle i pokalgyser

Jonathan Asp Jensen igangsatte tirsdag et vildt comeback, der sendte Grasshoppers videre i den schweiziske pokalturnering.

Jonathan Asp Jensen peger på Bayern Münchens logo
Foto: Bayern München

Jonathan Asp Jensen er i denne sæson udlejet fra mægtige Bayern München til schweiziske Grasshoppers, og her han i den grad vist sig flot frem.

Tirsdag viste han atter, at han ikke er en spiller, Bayern München skal glemme, da han havde en stor aktie i holdets triumf i pokalkvartfinalen mod Sion.

Grasshoppers sejrede med 4-3 efter forlænget spilletid og er dermed semifinaleklar.

Grasshoppers var nede i sækken i kvartfinalen og kom efter 72 minutter bagud med 0-2.

Et pokalexit lå og lurede i horisonten, men få minutter senere tog den 20-årige dansker sagen i egen hånd.

Jonathan Asp Jensen peger på Bayern Münchens logo
Foto: Bayern München

Den unge dansker udfordrede ude på venstrekanten, og driblede ind i feltet, hvorfra han krøllede bolden over i det lange hjørne.

Det tidligere FC Midtjylland-talent reducerede og satte gang i comebacket.

Fire minutter senere kom Grasshoppers på 2-2, men målene væltede ind.

For i det 85. minut kom Sion på 2-3, og kampen synes afgjort - men dybt inde i tillægstiden kom hjemmeholdet på 3-3.

Derfor skulle kampen ud i forlænget spilletid, og her trak Grasshoppers det længste strå med scoringen til 4-3 efter 94 minutter.

Således er Asp Jensen og Grasshoppers klar til semifinalerne i den schweiziske pokalturnering.

Udlejet dansker buldrer frem – og Bayern holder øje

Mest læste

Notifications

Notifikationer