Bekræftet: Assistent færdig i AC Horsens
Jacob Dehn er færdig som assistenttræner i AC Horsens oplyser klubben tirsdag morgen.

AC Horsens og Jacob Dehn afbryder samarbejdet.
Det bekræfter den østjyske klub tirsdag morgen på sin hjemmeside.
Dermed er træneren altså færdig i klubben, som han ellers først kom til i sommer, hvor han blev udråbt som et af de største danske trænertalenter.
På sin hjemmeside skriver klubben, at parterne skilles efter "gensidig forståelse".
I en kort pressemeddelelse lyder det, at Jacob Dehn har været et værdsat medlem af staben omkring David Nielsen, men at tiden nu er inde til at stoppe samarbejdet.
- Hans dedikation og professionalisme har været værdsat af både spillere og stab, men tidspunktet for at lave en ændring i trænerteamet er passende nu, hvor klubben snart skal på træningslejr, og der stadig er fire uger til sæsonstart, og derfor stopper Jacob med øjeblikkelig virkning, skriver klubben på sin hjemmesiden.

Det er ellers ikke andet en godt seks måneder siden, at den tidligere Randers-, Vejle - og Skive-spiller blev ansat i klubben.
Dengang hed det fra cheftræner David Nielsen, at AC Horsens havde sikret sig et af Danmarks største trænertalenter, men nu er han altså fortid i klubben.
Jacob Dehn har tidligere været assistent i Skive og Kolding, inden turen altså i sommer gik til AC Horsens.
AC Horsens ligger aktuelt nummer tre i Betinia Liga.

AC Horsens












