Kæmpe-handel: Sætter ny klubrekord Foto: Crystal Palace

Kæmpe-handel: Sætter ny klubrekord

Jørgen Strand Larsen er nu officielt skiftet til Crystal Palace.

Jørgen Strand Larsen præsenteres i Crystal Palace.
Foto: Crystal Palace

Jørgen. Is. Palace.

Sådan skriver Crystal Palace på klubbens X-profil mandag aften.

Anledningen er naturligvis, at Jørgen Strand Larsen efter længere tids rygter nu officielt er ny angriber i Crystal Palace.

Det er en af vinterens større handler, og ifølge Sky Sports løber prisen op i 48 millioner pund, svarende til 415 millioner kroner, som Wolves, der er sælgende klub, kan stoppe ned i lommen.

De 415 millioner kroner gør samtidig indkøbet af nordmanden til Crystal Palace' største køb nogensinde.

Jørgen Strand Larsen er blevet udstyret med en aftale af fire og et halvt års varighed.

- Jeg er virkelig glad for at være kommet til Crystal Palace. Det er noget, jeg har haft lyst til i lang tid nu.

- Jeg er her for at bidrage med energi og mål, og jeg vil forsøge at gøre mit bedste for klubben, siger Strand Lasen.

Jørgen Strand Larsen præsenteres i Crystal Palace.
Foto: Crystal Palace

Han har tilbragt de seneste halvandet år i Wolves, hvor det blev til 14 mål i 35 Premier League-kampe.

Mest læste

Notifications

Notifikationer