To AGF-profiler udgik i storsejr: Her er status Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

To AGF-profiler udgik i storsejr: Her er status

Jakob Poulsen har givet en opdatering på de skader, som to AGF-profil løb ind i mod FC København.

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Med en 4-0-sejr over FC København fik AGF en glimrende afslutning på vinteropstarten.

Der var dog også lidt at bekymre sig over for cheftræner Jakob Poulsen.

I løbet af første halvleg af den sidste testkamp, inden Superligaen starter igen, måtte både Gift Links og Henrik Dalsgaard udgå.

Nu giver Jakob Poulsen en opdatering på de to AGF-profiler til Aarhus Stiftstidende.

- Jeg tror, at havde det været en gældende kamp, kunne de måske begge [Gift Links og Henrik Dalsgaard] have fortsat. Det var for at tage vores forholdsregler, siger Jakob Poulsen om de to spillere.

Gift Links fik et slag på anklen efter sammenstød med Viktor Claesson, mens Henrik Dalsgaard slog hovedet efter en duel.

Han er dog tilsyneladende sluppet billigt fra situationen.

- Han (Henrik Dalsgaard red.) fik et slag på kæben, og det gjorde vildt ondt, mens han også blev lidt svimmel. Men han har det superfint nu og har også set hele kampen. Så der er heldigvis ikke noget at komme efter, siger Jakob Poulsen til Aarhus Stiftstidende.

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

AGF åbner forårets Superliga-program hjemme mod OB d. 6 februar.

En tidligere AGF-spiller vil gerne tilbage til Smilets By en dag.

Læs mere her:

Slog aldrig igennem i AGF: Drømmer om at vende tilbage

Mest læste

Notifications

Notifikationer