Roser Superligaens milliardaftale: Enestående
Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen er særdeles glad for den stabilitet og forudsigelighed, Superligaens medieaftale giver klubberne.
Hvor meget får man egentlig i tv-penge for at spille i Superligaen?
Det har Campo de seneste to dage kunnet afsløre i en serie om fordelingen af medieindtægter i Danmarks bedste række.
Klubberne nær bunden får lidt 15 millioner kroner om året, topholdene får tæt på det tredobbelte med indtægter mellem 40 og 45 millioner kroner, og de beløb kommer til at stige i de kommende sæsoner.
Nedrykkere får spændt en faldskærm på ryggen, i 2024/25-sæsonen på ni millioner kroner, så turen ud af Superligaen ikke bliver alt for katastrofal økonomisk på kort sigt.
Fans og eksperter er kommet med deres vurdering og kritik af fordelingen af pengene.
Men hvad siger en af arkitekterne bag Superligaens medieaftaler, ikke blot den nuværende men en række af de foregående aftaler, der samlet har skudt mange milliarder kroner i dansk fodbold?
Sådan er aftalen sammenlignet med andre
Detaljerne i Superligaen medieaftale og fordelingen af pengene, Campo har fortalt om de seneste dage, ønsker Claus Thomsen ikke udtale sig om, da det er en aftale indgået mellem klubberne.
Men på et strategisk niveau er Claus Thomsen særdeles tilfreds med, hvad medieaftalen bidrager med til dansk fodbold.
Fordelingen af midler er ifølge Thomsen hverken meget stejl eller meget flad sammenlignet med resten af Europa.
- Aftalen er jo intern og fortrolig, så det har jeg ingen mening om. Men vi ligger, give and take, cirka midt i feltet i Europa i forhold til, hvordan fordelingen er. Og så er vi langt mere solidariske end for eksempel UEFA's store klubturneringer, Claus Thomsen til Campo.
Ligestillet Premier League et særtilfælde
Premier Leagues medieaftale og fordeling af penge fremhæves ofte som noget ganske særligt.
I sidste sæson fik Liverpool 174,9 millioner pund, mens Southampton fik 109,2 som nedrykker.
Det er over en halv milliard kroner i forskel, men i procent er forskellen i Premier League med afstand lavest i europæisk fodbold – af store sportsligaer er det kun giganter som NFL og NBA, der på lignende måde deler medieindtægterne meget lige mellem klubberne.
I mange fodboldligaer i Europa er fordelingen nogenlunde fordelt som i Superligaen, i nogle ligaer er fordelingen stejlere end i Superligaen med større forskel på top og bund, og for Claus Thomsen giver det ikke mening at sammenligne Superligaen med fordelingen i Premier League.
- Årsagen til, at Premier Leagues model er, som Premier Leagues er, skyldes, at det var en betingelse for, at de kunne lave aktieselskabet og skille Premier League ud i et selvstændigt selskab. Det er derfor, de har den suverænt mest jævne fordelingsnøgle i Europa, siger Claus Thomsen.
- Der er en grund til, at de store klubber i Premier League meget gerne vil have de internationale medieindtægter smidt ind i en anden fordelingsnøgle, som er mere i deres favør. Hvis de i dag lavede hele deres fordelingsnøgle igen fra scratch, ville den nok komme til at se anderledes ud.
Tager hensyn til fansene
For mange fans af Superliga-klubberne, der vil på stadion, er de mange forskellige spilletidspunkter en hindring, især når man skal på udebaneture eller have børn med på aftener, hvor de skal i skole dagen efter.
Jo flere spilletidspunkter, jo mere værdifuld er en medieaftale i udgangspunktet, da kampe spillet samtidig er mindre værd for tv-stationerne, når de skal konkurrere om seere.
Claus Thomsen har forståelse for, at spilletidspunkter betyder noget for fansene, når der er skole og arbejde næsten morgen.
Så det er en balancegang, hvor man ifølge Thomsen tager de hensyn, man kan i kampplanlægningen, men samtidig har stor gavn af de mange penge, medieaftalen direkte og indirekte giver Superliga-klubberne.
- Der er ikke specifikke spilletidspunkter, hvor der er dårligere tilskuertal end til andre kampe. Og rigtig mange af dem, vi spørger, ønsker at følge mere end en kamp, siger Claus Thomsen.
- Så spilletidspunkterne giver mening for andre end blot rettighedshaverne, og som jo i parentes bemærket bidrager økonomisk til, at hver enkelt hold kan spille bedre fodbold. Der er også en række andre indtægter bygget op omkring medieeksponering, så det er mere end et spørgsmål om medieindtægter alene, siger Divisionsforeningens direktør.
Thomsen understreger, at man anstrenger sig for at lægge især aften- og hverdagskampe, så de ligger så godt som muligt for så mange som muligt.
- Vi ser allerede på det i dag. Vi forsøger at få det til at gå op, men det er ikke et generelt hensyn, vi kan tage. Heller ikke med de afstande, der er i Danmark. Sammenlign med Norge, hvor hovedkampen ligger klokken 20 søndag og har gjort det i mange år. Jeg tvivler på, at vi helt generelt kan ligge et kriterium om for eksempel en kilometergrænse ind. Det ville vi ikke kunne eksekvere i en effektiv turneringsplanlægning, siger Claus Thomsen.
Giver stabilitet
Undervejs i Campos arbejde med serien om Superligaens medieindtægter har flere klubchefer givet udtryk for, at man jo selv har været med til at indgå aftalen, og at det giver en god bund for økonomien i en Superligaen.
Man ved, hvad man får i Superligaen.
Det lyder måske kedeligt og som en god undskyldning for topklubberne til at tage en stor del af kagen.
Men i andre ligaer i Europa kunne man sikkert i dag ønske sig den ro, der er omkring medieindtægterne i Danmark.
Uro i Europa
I Belgien ligger klubberne og ligaforeningen i åben krig med medieselskabet DAZN, der købte rettighederne i slutningen af 2024 med effekt fra begyndelsen af 2025/26-sæsonen.
Det er allerede gået helt galt med store økonomiske tab til DAZN, der slet ikke kan få pengene i hus eller vist kampene bredt nok i Belgien, mens klubberne er hvidglødende af raseri over, DAZN reelt har trukket sig fra en femårig aftale efter få måneder ved ikke at betale det aftalte millionbeløb til klubberne i slutningen af 2025.
I Frankrig kollapsede en aftale med spansk-baserede Mediapro også efter få måneder, mens Serie A i to omgange har indgået mindre værdifulde aftaler, end da man peakede i perioden 2018 til 2021.
Den uro slipper Superliga-klubberne for med en aftale med Viaplay og TV2 fra 2024 til 2030, og det bør man glæde sig over, mener Claus Thomsen.
- Klubberne har en aftale, der giver dem stabilitet, og hvor de har en rimelig forventning om, hvad de får ved at ende på forskellige placeringer i Superligaen. Klubberne har en kendt model, hvor de ved, hvad de kan forholde sig til, og ikke går galt i byen, siger Claus Thomsen.
- En ting, vi er lykkedes med i dansk fodbold, er vores fantastisk lange samarbejde med vores rettighedshavere. Vi har arbejdet sammen i op mod 30 år, og den stabilitet har været utrolig vigtig for udviklingen i Danmark. Så vi kommer altid primært til at kigge på, om vi kan bygge videre på den stabilitet sammen med de broadcastere, vi arbejder sammen med, siger Claus Thomsen.
- Den stabilitet, det har bidraget med til dansk fodbold, er ret enestående. Det er en værdi, vi skal værne om, lyder meldingen fra direktøren i Divisionsforeningen.
Superligaens medieaftale betalte i sæsonen 2024/25 klubberne i alt 327 millioner kroner.
Det beløb stiger her i 2025/26-sæsonen til i alt 338 millioner kroner, og så vokser det støt i de sidste fire sæsoner i aftalen, så beløbet topper på 392 millioner kroner i 2029/30.
Læs de øvrige artikler i Campos serie om Superligaens tv-penge her.
Første del: Så mange millioner får klubberne
Anden del: Så skæv er fordelingen på tv-pengene
