Noah Nartey får drømmedebut i Lyon Foto: Olivier Chassignole/AFP/Ritzau Scanpix

Noah Nartey får drømmedebut i Lyon

Noah Nartey er i den grad stemplet ind i Lyon.

Noah Nartey fejrer et mål for Lyon.
Foto: Olivier Chassignole/AFP/Ritzau Scanpix
Ligue 1 | Runde 20
| Groupama Stadium | 1 feb 2026-15.00
Lyon
v v v v v
1 : 0
0.54
xG
0.48
Slut
Lille
t t t t v
Noah Nartey
37'

En længere transfersaga fik sin ende i januar.

Brøndby IF solgte nemlig Noah Nartey til Olympique Lyon, og den transfer er franskmændene nok ekstra glade for søndag eftermiddag.

Her startede det unge Masterclass-talent nemlig inde for første gang, og det skulle vise sig at blive en sand drømmedebut for Noah Nartey.

Den 20-årige midtbanespiller skulle nemlig kun bruge 36 minutter af sine første minutter i Lyon-trøjen på at komme på måltavlen.

Lyons back Ruben Kluivert kom styrtende ned ad venstre kanten, før han sendte en perfekt cut-back til Noah Nartey, som havde taget et perfekt løb ind i LOSC Lille-feltet.

Herfra var det ingen sag for den nu tidligere Brøndby-stjerne at gøre det til 1-0, hvilket også endte med at blive sejrsmålet.

Du kan se Noah Narteys første Lyon-scoring i videoen over artiklen.

Noah Nartey fejrer et mål for Lyon.
Foto: Olivier Chassignole/AFP/Ritzau Scanpix

Noah Nartey spillede fuldtid i sejren, som betyder, at Lyon lægger sig op på siden af Marseille på tredjepladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer