Fjerde klub på fire år: FCK-flop prøver lykken på Cypern
Robert Mudrazija blev aldrig en succes i FC København, og det er han tilsyneladende heller ikke blevet i Dinamo Zagreb.

Robert Mudrazija fandt aldrig fodfæste i FC København.
Kroaten blev købt i 2019, men Mudrazija nåede blot 29 kampe i FCK-trøjen.
Tiden i den danske hovedstad var præget af skader, og siden har han tørnet ud for tre forskellige klubber i hjemlandet.
Nu bliver en fjerde klub tilføjet til den efterhånden lange liste af klubber efter FCK-afskeden, men denne gang drager han mod udlandet.
28-årige Mudrazija er nemlig blevet udlejet fra Dinamo Zagreb til AEK Larnaca, oplyser den cypriotiske klub på sin hjemmeside.
Mudrazija er blevet udlejet frem til sommer, men i aftalen er der inkluderet en købsoption, lyder det.

Den tidligere FCK-spiller endte i Dinamo Zagreb efter et succesfuld ophold hos bysbørnene, NK Lokomotiva Zagreb, hvor han noterede sig for 23 mål og ni oplæg i 68 kampe.
Hos det kroatiske tophold er det dog blot blevet til seks kampe, og derfor er han nu blevet sendt til Cypern.
Følg de sidste dage af transfervinduet her:

FC København













