Brøndby hentede storebror – nu er lillebror på vej til Serie A
Ligesom sin storebror Mayckel er Adrian Lahdo nu også på vej til en ny klub.

Der sker meget for familien Lahdo i disse dage.
Søndag blev storebror Mayckel Lahdo præsenteret i Brøndby IF, og samme dag menes lillebror, Adrian Lahdo, at være på vej videre.
Det skriver Aftonbladet, som erfarer, at Cesc Fabregas og Como har set sig varme på den 18-årige midtbanespiller fra Hammarby og tilmed sendt et kæmpebud afsted.
Ifølge mediet har Como altså budt hele 85 millioner svenske kroner, som svarer til cirka 60 millioner danske kroner.
Adrian Lahdo regnes for et stort talent i Hammarby, hvorfor klubben også har gjort det meget klart, at de gerne vil forlænge hans aftale med klubben, som udløber i sommeren 2027.
Aftonbladet melder i samme ombæring ikke noget om, hvorvidt en handel er sandsynlig, men at der er tale om et meget stort beløb for en klub Hammarby.
Du kan læse mere om storebror Mayckel Lahdos skifte til Brøndby IF lige her:

Brøndby IF












