Bekymrende for AGF: Profiler udgår  med skader Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bekymrende for AGF: Profiler udgår med skader

To AGF-profiler har måtte lade sig udskifte med skader i træningskampen mod FC København.

Jakob Poulsen taler med Henrik Dalsgaard
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det, der ikke skulle ske for AGF, skete efter 11 minutter af søndagens træningskamp mod FC København.

AGF har et stort forår foran sig, hvor holdet skal kæmpe med om mesterskabet i Superligaen og titlen i Oddset Pokalen.

Skader er således det sidste, holdet har brug for, og derfor må det være en bekymret Jakob Poulsen, der står på sidelinjen på Frederiksberg, for to af hans spillere er udgået tidligt i kampen.

Kort inde i træningskampen måtte Poulsen se en groggy Henrik Dalsgaard lade sig udskifte, efter at være steget til vejrs og have stødt hovedet sammen med en FCK-spiller.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dalsgaard forsøgte i første omgang at fortsætte, men få minutter senere blev han erstattet af Tobias Møllgaard.

20 minutter senere fortsatte AGF-uheldet, da Gift Links led samme skæbne som Dalsgaard og blev erstattet af Frederik Emmery. I Links' tilfælde lignede det den ene ankel, han var kommet til skade med.

AGF er tilbage i Superligaen på fredag, hvor holdet mødet OB på hjemmebane.

Før vigtigt forår: – Det er uvurderligt for os

Mest læste

Notifications

Notifikationer