Vanvittigt comeback: Chelsea sejrer i medrivende lokalopgør Foto: David Klein CLUB/REUTERS

Vanvittigt comeback: Chelsea sejrer i medrivende lokalopgør

Trods 0-2 ved pausen fuldendte Chelsea comebacket i anden halvleg.

Chelseas Enzo Fernandez jubler efter sin scoring mod West Ham
Foto: David Klein CLUB/REUTERS
Premier League | Runde 24
| Stamford Bridge | 31 jan 2026-18.30
Chelsea
t v v v v
3 : 2
2.70
xG
1.12
Slut
West Ham
u t t v v
João Pedro
57'
Marc Cucurella
70'
E. Fernández
90'
J. Bowen
7'
C. Summerville
36'

Der var drama for alle pengene, da Chelsea lørdag tog imod West Ham hjemme på Stamford Bridge.

De to London-klubber leverede nemlig et vanvittigt opgør, hvor Chelsea blev buhet ud efter en decideret horribel første halvleg.

The Blues fik dog vendt det hele på hovedet i anden halvleg, hvor de kom tilbage fra 0-2 og vandt opgøret, der også bød på et rødt kort i slutfasen.

Du kan se highlights fra opgøret øverst i artiklen.

Jarrod Bowen og Crysensio Summerville var de store helte for West Ham i første halvleg, hvor de to offensivspillere kunne sende The Hammers i drømmeland med to scoringer inden pausen.

Chelsea blev buhet fra banen efter den præstation, og det var måske lige nøjagtig hvad Liam Roseniors tropper havde brug for.

Chelsea kom i hvert fald ud til anden halvleg som et forvandlet mandskab.

Chelseas Enzo Fernandez jubler efter sin scoring mod West Ham
Foto: David Klein CLUB/REUTERS

Ti minutter inde i anden halvleg kunne Joao Pedro bringe Chelsea tilbage i opgøret med en scoring til 1-2, og et kvarter senere kom udligning tilmed også for de blåklædte.

Her var den den spanske landsholdspiller Marc Cucurella, der kunne bringe balance i regnskabet.

Længe så det ud til, at dén stilling skulle holde, men opgøret var slet ikke færdigt med at servere drama.

I kampens tillægstid dukkede Enzo Fernandez nemlig op, og kunne bringe Chelsea på sejrkurs.

Og det var øjensynligt noget, der fik temperamenterne til at koge over for West Ham-spillerne.

For i kampens 11. tillægsminut fik West Ham nemlig skrabet et rødt kort til sig efter et længere VAR-tjek. Her var det stopperen Jean-Clair Todibo, der så ud til at tage kvælertag på Joao Pedro, og dermed må tilbringe de næste kampe i skyggen for The Hammers.

Med lørdagens sejr rykker Chelsea op på fjerdepladsen i Premier League.

Mest læste

Notifications

Notifikationer