Udgik med hovedskade: Atletico deler positivt Sørloth-nyt Foto: Ana Beltran/REUTERS

Udgik med hovedskade: Atletico deler positivt Sørloth-nyt

Den norske angriber måtte udgå i første halvleg i opgøret mod Levante med hvad der lignede en alvorlig hovedskade.

Atletico Madrids Alexander Sørloth jubler efter en scoring mod RCD Mallorca
Foto: Ana Beltran/REUTERS

Lørdagens opgør mellem Levante og Atletico Madrid er næppe et, der går over i historiebøgerne.

0-0 sluttede opgøret, der formentlig bedre vil blive husket for en situation i første halvleg.

For efter 27 minutter var den tidligere FCM-angriber Alexander Sørloth involveret i et grimt sammenstød, hvor han stødte hovedet sammen med en Levante-spiller.

Den norske landsholdsangriber måtte udgå, men nu har klubben delt positivt nyt om Sørloth.

På mediet X har hovedstadsklubben nemlig givet en opdatering på Sørloth, hvor det fremgår, at hovedskaden ikke er så alvorlig, som man ellers kunne have frygtet.

I en kort meddelelse skriver klubben:

- De tests, der er foretaget på Alexander Sørloth, har udelukket brud og blodansamlinger i kraniet. Den norske angriber fik et slag under kampen, som medførte et snit- og flængesår i den venstre side af panden.

Atletico Madrids Alexander Sørloth jubler efter en scoring mod RCD Mallorca
Foto: Ana Beltran/REUTERS

- Sørloth vender tilbage til Madrid sammen med truppen og vil fortsat blive holdt under observation, mens hans helbred udvikler sig, skriver klubben på mediet X.

Umiddelbart efter udskiftningen bekræftede klubben, at angriberen var blevet fragtet til hospitalet, men de undersøgelser, spilleren siden har undergået, har altså ikke vist sig så alvorlige, som man ellers kunne frygte.

Med resultatet ligger Atletico Madrid forsat på tredjepladsen i LaLiga, hvor de har henholdsvis seks og ti point op til Real Madrid og førerholdet fra FC Barcelona.

Mest læste

Notifications

Notifikationer