Topklubberne æder tv-pengene: – Omvendt Robin Hood Fotos: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Kollage: Campo

Topklubberne æder tv-pengene: – Omvendt Robin Hood

Særligt på ét parameter i medieaftalen får Superligaens storklubber langt mere end ligaens mindre ombejlede hold.

FCK Brøndby AGF FCM TVpenge Superligaen
Fotos: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Kollage: Campo
fire Breaking Campo Original3F SuperligaenTV-aftalen

Campo har fredag afsløret, hvordan millionerne fra Superligaens tv-aftale er fordelt (læs mere her).

Der er stor forskel på at slutte i toppen af ligaen og være attraktiv for tv-stationerne, og på at slutte i den tunge ende af tabellen og ikke være en af tv’s favoritter.

Og Campo kan afsløre, at der især i fordelingen af tv-puljen er meget stor forskel fra klub til klub alt efter, hvor populær eller upopulær man er hos tv-stationerne som kampvalg.

Kæmpe forskel i tv-penge

Omkring 17,5 procent af midlerne fra tv-aftalen bliver betalt via tv-puljen.

Den pulje fordeles efter, hvilke valg, klubbernes kamp er i hver af de 32 spillerunder.

De store klubber kan sige, at de har større udgifter, og det er selvfølgelig rigtigt. Men altså, det er jo alt andet lige en omvendt Robin Hood det her, ikke? - Rasmus K. Storm, IDAN

Førstevalgskampen, som går på skift mellem Viaplay og TV2, betaler 700.000 kroner til hver af de to deltagende klubber.

Og det er 17,5 gange mere end sjette- og sidstevalg i hver uges fordeling, hvor hver klub får 40.000 kroner for den kamp, de to rettighedshavere den uge altså har valgt sidst.

(Tallene her ændrer sig og stiger fra sæson til sæson)

Mindre solidaritet

Ud over den stejle fordeling af penge fra tv-puljen, er andelen af midler, der fordeles ligeligt mellem de 12 klubber, mindre.

Indtil for relativt få år siden lå den såkaldte solidariske pulje lige omkring 30 procent.

Den lå for sæsonen 2024/25 omkring 21 procent, og når tv- og placerings-puljerne er steget frem mod 2030, fylder solidaritetspuljen kun 17,6 procent.

Ergo deler Superliga-klubberne en stadigt mindre del af tv-midlerne ligeligt mellem sig, mens man spiller om og får en større del af pengene via tv-puljen.

Til klar fordel for topklubberne

Superliga-klubbernes tv-betalinger hænger altså i høj grad sammen med præstationerne på banen og populariteten på tv.

Og det er en fordel for storklubberne, at fordelingen bliver stejlere og stejlere, mener en ekspert.

- Det kommer til at fungere som en omvendt skattebetaling. Det bliver selvforstærkende og konsoliderer magtforholdet i Superligaen, fordi du immervæk har bedre chancer oppe i toppen for at fastholde din position og popularitet.

- Der er en klar sammenhæng mellem de hold, der har ligget i toppen over længere tid, og dem, der bliver valgt som de første i tv-valgene. Det bliver selvforstærkende, og den her pulje ser ud til at være større og vigtigere sammenlignet med tidligere, hvis jeres oplysninger om fordelingen i tidligere tv-aftaler er rigtige, siger Rasmus K. Storm, forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, til Campo.

Typiske tv-slots

Fredag klokken 19: Viaplay, 2. valg
Søndag klokken 14: TV 2, 3. valg
Søndag klokken 14: Viaplay, 3. valg
Søndag klokken 16: TV 2, delt 1. valg
Søndag klokken 18: Viaplay, 1. valg
Mandag klokken 19: TV 2, delt 1. valg

- Og så er det jo også progressivt, at de her progressive ting stiger. Altså, at tv-puljen og placeringspuljen stiger gradvist, som jeres oplysninger viser, mens solidaritetspuljen ikke rykker på sig overhovedet. Det er jo over årene en omfordeling af midlerne i retning af de største og bedste klubber i Superligaen, siger Rasmus K. Storm.

Hvordan blev fordelingen til?

At fordelingen er stejl overrasker ikke eksperten fra Idrættens Analyseinstitut.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men om det over tid er klogt for Superligaen som helhed, det er Rasmus K. Storm i tvivl om.

- Jeg ved ikke, hvordan de her fordelingsnøgler bliver forhandlet på plads. Men det er jo interessant, hvordan den er blevet udformet. Der vil de store altid have det argument, at de har flest tilskuere, og at det er godt for alle de andre, at de er her, og at de fortjener en større del af kagen, fordi de skaffer flest tilskuere og mest medieopmærksomhed.

Læs også Campos analyse om, hvordan markedet for medierettigheder i Superligaen kan udvikle sig i fremtiden

- De store klubber kan sige, at de har større udgifter, og det er selvfølgelig rigtigt. Men altså, det er jo alt andet lige en omvendt Robin Hood det her, ikke? Omkring placerings-pengene og tv-valgene. For hvem er det, der bliver valgt til de mest attraktive kampe? Selvfølgelig er det til fordel for de største, siger Rasmus K. Storm.

Campo har været i kontakt med en række danske professionelle klubber, der ikke har ønsket at medvirke i Campos artikelserie om tv-aftalen.

Opret en bruger på Campo

I Campos første artikel i serien (klik her) kan du læse, hvor meget de 12 Superliga-hold hver fik i tv-penge i 2024/25-sæsonen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer