Ingen slinger i valsen: Arsenal smadrer Leeds Foto: Action Images via Reuters/Lee

Ingen slinger i valsen: Arsenal smadrer Leeds

På trods af en skade til Saka var der ingen slinger i Arsenal-valsen på Elland Road.

Foto: Action Images via Reuters/Lee
Premier League | Runde 24
| Elland Road | 31 jan 2026-16.00
Leeds
u u t v u
0 : 4
0.15
xG
2.14
Slut
Arsenal
v u v t v
Martín Zubimendi
27'
K. Darlow
38'
V. Gyökeres
69'
G. de Jesus
86'

Premier Leagues førerhold har i januar haft problemer i Premier League.

Det kunne dog ikke ses, da Arsenal tog til Elland Road og storsejrede.

Det blev nemlig til en 4-0-sejr til The Gunners, der viste storform før slutspurten mod det engelske mesterskab.

Der var ellers grund til bekymring før opgøret. Her måtte stjerneanføreren Bukayo Saka nemlig udgå af opvarmningen med en skade.

Mikel Arteta måtte derfor ændre i sin startopstilling, hvilket sendte Noki Madueke ind blandt de elleve.

Men efter 27. minutter kunne Martin Zubimendi sende Arsenal i front, og før pausen blev føringen forøget efter et Leeds-selvmål af Karl Darlow.

Foto: Action Images via Reuters/Lee

I anden halvleg kom der gang i Arsenals angribere. Svenske Viktor Gyökeres kom på måltavlen med 20 minutter tilbage, og kort før tid kunne Gabriel Jesus lukke og slukke til 4-0.

Christian Nørgaard tog plads på bænken i hele opgøret. I første omgang var danskeren ikke udtaget til opgøret, men efter Sakas skade blev der plads til Nørgaard.

Arsenal topper stadig Premier League og tilføjer tre vigtige point til tabellen.

De nærmeste forfølgere i Manchester City og Aston Villa har ikke spillet deres kampe i runde 24 endnu.

Klubben fra Nordlondon er derfor tilbage på sejrssporet efter nederlaget til Manchester United forrige weekend.

Her var danske Dorgu i fokus med et mål, men også med en alvorlig skade.

Læs mere herunder:

Carrick om skadet Dorgu: Ser mere alvorligt ud

Mest læste

Notifications

Notifikationer