Færdig i FCK: Det skal Zague nu Foto: KAS Eupen

Færdig i FCK: Det skal Zague nu

Franskmanden, der lørdag fik ophævet sin kontrakt med FC København, fortsætter karrieren i belgisk fodbold.

Yoram Zague bliver præsenteret i KAS Eupen
Foto: KAS Eupen

FC København kunne lørdag meddele, at den franske højreback, Yoram Zague, er fortid i klubben.

Den 19-årige Paris Saint-Germain-lejesvend er ikke slået til i den danske hovedstadsklub, og dermed har parterne valgt at ophæve samarbejdet før tid.

Det betyder dog ikke, at Yoram Zague vender tilbage til Paris.

På sin hjemmeside skriver PSG nemlig, at den unge højreback udlejes på ny.

Fremover bliver det belgiske KAS Eupen, som Zague skal tørne ud for.

Og at det lige netop er KAS Eupen, som har sikret sig franskmandens underskrift, er nok ikke den store overraskelse.

Qatar Sports Investments, som ejer den franske hovedstadsklub, overtog nemlig ejerskabet af den belgiske klub så sent som i december sidste år.

Yoram Zague bliver præsenteret i KAS Eupen
Foto: KAS Eupen

Her er Yoram Zague kommet til på en lejeaftale, som gælder resten af sæsonen, oplyser PSG. Klubben skriver tilmed på sin hjemmeside, at den belgiske klub, der spiller i den næstbedste belgiske række, har en købsoption på franskmanden.

Yoram Zague fik i alt 15 kampe i København-trøjen, før lejemålet altså blev ophævet før tid. Her bidrog han med to scoringer og et enkelt oplæg.

Du kan læse mere om ophævelsen i FC København herunder:

Bekræftet: Franskmand færdig i FCK

Mest læste

Notifications

Notifikationer