Eksklusivt: Sportschef kritiserer Superligaens tv-model
Superliga-toppen ville have godt af at dele tv-pengene mere solidarisk, mener sportschef, der også meget gerne ser Superligaen udvidet til 16 klubber.
I disse dage sætter Campo spotlight på Superligaens medieaftale og fordelingen af penge blandt Superliga-klubberne.
En, der undrer sig over fordelingen, er Vendsyssels direktør Jens Hammer Sørensen.
Superligaens topklubber får omkring tre gange mere end bundholdene fra medieaftalen, og det forstår Jens Hammer Sørensen ikke meget af.
- Efter min vurdering er det en af de mest stejle fordelinger af tv-indtægter i europæisk fodbold, siger Jens Hammer Sørensen til Campo.
- Jeg ved ikke, hvad fordelingen præcist bør være. Men den kunne sagtens være mere ligelig, og det kan topklubberne sagtens bære, siger Jens Hammer Sørensen.
Vil hjælpe alle
Jens Hammer Sørensen var sportschef for Hobro, da klubben rykkede op i Superligaen og spillede flere sæsoner i rækken.
Han har også adskillige års erfaring fra 1. Division i Hobro og med Esbjerg, hvor han sidstnævnte sted var direktør.
Nu kæmper han så for at få Vendsyssel FF på ret køl i 2. Division og tilbage i næstbedste række.
Den erfarne fodboldleder er ikke ude på at give Vendsyssel lige så gode DM-chancer som FCK og FCM.
Det ville alligevel aldrig ske, hverken via tv-penge eller på andre måder.
Men som helhed vil dansk fodbold, også dem helt i toppen, efter Hammer Sørensens vurdering have bedre af, at tv-pengene blev fordelt mere lige.
- Det vil stadig være FCK, FCM og Brøndby, der vandt mesterskaberne. Det vil det her ikke ændre ved, siger Jens Hammer Sørensen.
- Vores formand i Esbjerg var rigtig fornuftig og havde været med til at lave en turnaround af Tampa Bay Rays, deres hold i baseball-ligaen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
- Der er de de mest socialistiske i sportsverdenen, så de delte tv-pengene og havde topvalg i draften i flere år.
- De fik bygget et hold, der vandt mesterskabet. Der er det paradoksalt, at vi i Europa har en så kapitalistisk tilgang til tv-pengene i stedet for at fordele dem ligeligt. Her er det de største, der får mest, siger Jens Hammer Sørensen.
De store får mest
Campos gennemgang af medieindtægter sat i forhold til klubbernes indtægter viser, at topklubberne i Superligaen er dem, der relativt er mindst afhængige af indtægter fra Superligaens medieaftale.
Tal fra Superliga-sæsonen 2024/25 og klubbernes seneste årsregnskaber. Mio.kr.)
Transferbeløbene i både Danmark og resten af Europa er eksploderet i størrelse de seneste 10-15 år.
Så hvis klubber som FCK, Brøndby, FCM og AGF måtte give afkald på nogle millioner kroner om året i medieindtægter, ville det efter Jens Hammer Sørensens vurdering dårligt kunne mærkes.
Til gengæld vil de penge give et stort løft længere nede i systemet.
- Jeg vil gerne have udvidet Superligaen til 16 hold.
- Da vi gik fra 14 til 12 hold, var det fordi, de store klubber gerne ville dele tv-pengene på færre hænder. I gamle dage fyldte tv-pengene meget for de store klubber, men tv-pengene er ikke længere den største indtægtskilde oppe i toppen. Transferindtægter betyder så meget mere.
- Det er ikke fordi, det skal være socialistisk. Men de store klubber har rigelig med mulighed for at tjene penge. Det vælter ind med tilskuere i Parken, Franculino bliver solgt for et kæmpebeløb til sommer. De her topklubber kan sagtens være mere solidariske, siger Jens Hammer Sørensen.
- Det ville være sundt at få bredt tv-pengene og midlerne ud på flere klubber i Superligaen, og at Superligaen blev bredt mere ud i Danmark, så der kom flere midterklubber.
- Tænk, hvis vi får en Superliga-sæson på Lolland. Jeg tror virkelig, det vil være til fordel for dansk fodbold, siger Vendsyssel-sportschefen.
Udvid Superligaen
Som Jens Hammer Sørensen bemærker det, udgør medieindtægterne i 2. Division cirka to procent, omkring seks millioner kroner, af hvad de er i Superligaen.
Det lever Vendsyssel-direktøren med, men oppe i Superligaen er det ikke bare fordelingen af midlerne, han finder for stejl.
For Jens Hammer Sørensen er det også problematisk, at Superligaen er på 12 hold, noget han slet ikke forstår, efter der var 14 klubber i en lille håndfuld år.
- 99 ud af 100 gange skal Midtjylland, FCK, Brøndby og AGF tage fire af de seks pladser. FC Nordsjælland tjener mange penge på at sælge deres unge spillere, så de er med nogle år, og andre er de ikke.
- Så er der Silkeborg, Randers, Viborg, der kommer med, og lige kan puste ud i et halvt år, fordi de ikke kan rykke ned, siger Jens Hammer Sørensen.
- Jeg håber, man vil gå til 14 eller 16 hold igen. Det vil være til fordel for dansk talentudvikling, og det vil give en Superliga, hvor færre hold er angst for at rykke ned og er påvirket af den frygt i deres beslutninger. Og så ville tv-pengene være delt ud på flere klubber end i dag.
Frygter nedrykning konstant
For fodbolddirektøren at se lever nærmest alle klubber, der ikke er de fire tophold, han nævner, eller FC Nordsjælland, i evigt jagt på at blive i eller rykke op i Superligaen.
Ingen har ro, alle er bange for at rykke ned eller ikke klare en oprykning fra 1. Division.
Det mener Jens Hammer Sørensen er dumt og unødvendigt, når langt flere end 12 klubber i dag har stadion, træningsfaciliteter og en professionel stab til at spille i bedste række.
- Det er bare svært at tage en velovervejet beslutning, når man risikerer at rykke ned fra Superligaen, hvor der er cirka 330 millioner kroner til deling i tv-penge, til en 1. Division, hvor der er omkring 70 millioner.
- Da vi kom I Superligaen, steg alle ungdomstal i Himmerland. Alle talte om fodbold.
- Min påstand er, at den næste Pione Sisto lige så godt kan komme fra Brønderslev som fra uden for Herning eller for den sags skyld Helsingør.
- Så for dansk talentudviklings skyld mener jeg, vi skal brede Superligaen så langt ud geografisk som muligt. Vi skal have så mange områder som muligt med, siger Jens Hammer Sørensen.
Se Norge og Sverige
Hvis man mangler yderligere bevis for, det kan fungere at dele tv-penge og ressourcer på flere klubber, skal man efter Jens Hammer Sørensens mening se på Sverige og Norge.
- Men man skal også turde analyser egne succeser. Er der mange tilskuere, fordi der er 12 hold? I Norge og Sverige spiller de mod hinanden to gange i rækker med 16 hold. I Belgien har de droppet deres mærkelige slutspil, hvor de halverede pointtallet.
- Bodø/Glimt var sidste år i semifinalen i Europa League, og Djurgården var i semifinalen i Conference League.
- Vi skal tilbage til Brøndby i begyndelsen af 90'erne for at finde et dansk hold i en semifinale. Norge og Sverige har midterhold, de møder kun hinanden to gange per sæson, men de har også tilskuerfremgang, og Norges landshold brager frem.
- Så selv om det går virkelig godt i dansk fodbold, skal man passe på med at tro, at det skyldes strukturen. Det skal man turde se på.
- Nogle gange er man dygtig, andre gange er man heldig, at andre faktorer hjælper én på vej, siger Jens Hammer Sørensen.
FC København har gennem mange år fået betydeligt større præmiepenge ud af at deltage i Europa-turneringer end fra Superligaens medieaftale, mens det samme gælder FC Midtjylland i de seneste fem år, hvor klubben har været i ligaspil alle år ud over 2023.
Læs meget mere om fordelingen af Superligaens medieindtægter her.
