Brann siger stadig nej men: Brøndby giver ikke op
Felix Horn Myhre er ikke til salg denne vinter.

Opdateret 15:30: Brann har ifølge Tipsbladet bestemt sig for en pris, Brøndby ikke vil betale. Læs mere her.
De kan tilsyneladende godt glemme det i Brøndby.
Superliga-klubben har ellers udset sig Felix Horn Myhre som erstatningen for Noah Nartey, der tidligere på vinteren blev solgt til franske Lyon.
Siden kunne Tipsbladet berette, at Brøndby skulle have sendt et bud på 22,5 millioner kroner i retning af Brann, med det håb at få vristet Felix Horn Myhre fri.
Det var dog ikke nok.
Fredag kom det så frem, at Brøndby skulle have sendt et nyt og forbedret bud. Det skrev Bergenavisen.
Lørdag skriver selvsamme medie, at Brann nu har truffet en endegyldig beslutning i transfersagaen.
Felix Horn Myhre er således IKKE til salg.

Med andre ord er Brøndbys bud ikke blevet accepteret, og det kommer et eventuelt nyt bud heller ikke til at blive. Ledelsen i Brann er ganske enkelt af den overbevisning, at det ikke ville være forsvarsligt at sælge sin stjernespiller lige nu.
Brøndby er efter sigende ikke den eneste klub, der har rakt ud efter Felix Horn Myhre.
Den 26-årige midtbanespiller skulle således også have interesse fra Elche og ikke mindst Celtic, samt et par øvrige klubber.
Senere lørdag er det dog kommet frem, at Myhre har en pris. Det er dog ikke en, Brøndby er villige til at betale. Læs om det her.
Brøndby må kigge sig om efter et alternativ.

Brøndby IF












