Bekræftet: Landsholdsbobler færdig for sæsonen Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Bekræftet: Landsholdsbobler færdig for sæsonen

Victor Jensen har ikke mere fodbold i sig i denne sæson.

Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Sæsonen er for de fleste fortsat lang. Men for Victor Jensen er den allerede slut.

Det bekræfter den danske Utrecht-profil på Instagram.

- Det blev enden på min sæson. På grund af en alvorlig knæskade, er jeg desværre ude i noget tid, skriver han.

I samme ombæring fortæller han, at han allerede er blevet opereret - og at det gik godt.

Knæskaden kommer i kølvandet på et tumultarisk år med både op- og nedture for Victor Jensen.

Den 25-årige midtbanespiller kom stærkt fra land og bidrog med fem mål i Europa League-kvalifikationen.

Det fulgte han flot op på i Æresdivisonen, hvor det blev til tre mål i de tre første kampe.

De imponerende præstationer fik ham også på Brian Riemers radar og gav en udtagelse til det danske A-landshold. Og så gik det ellers ned af bakke.

Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Han kom nemlig aldrig afsted med landsholdet, fordi han måtte melde afbud med en baglårsskade. Først i slutningen af november blev han klar igen, inden han altså tidligere på måneden blev ramt fa en ny skade, som nu koster ham resten af sæsonen.

Victor Jensen fik sin fodboldopvækst i FC København, inden turen tilbage i 2017 gik til Ajax' ungdomsafdeling. I 2023 røg han til Utrecht efter lejeophold i FC Nordsjælland og Rosenborg.

Mest læste

Notifications

Notifikationer