AaB har modnet Bomholt: Tid til næste skridt Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB har modnet Bomholt: Tid til næste skridt

I AaB har Mads Bomholt oplevet op- og nedture, der har gjort ham klar til i en alder af 20 år at tage næste skridt.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

20 år og 75 kampe.

Mads Bomholt har i en tidlig alder nået en del i AaB, hvor han allerede nu har prøvet en op- og nedrykning med den nordjyske storklub.

Det har modnet den 20-årige midtbanespiller, der nu er klar til det næste store skridt i karrieren, nemlig at tage til det norske storhold fra Rosenborg.

- Jeg har haft en fantastisk tid i AaB. Fra jeg var helt lille, har det været min store drøm at spille på AaB’s førstehold og slå igennem i AaB, og det synes jeg, at jeg har opnået nu.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg kunne nå næsten 75 kampe for AaB i en alder af 20 år, og jeg har både oplevet store øjeblikke som vores oprykningssæson samt modgang, der har været med til at modne mig i en tidlig alder.

- Derfor føler jeg også, at det er tid til at tage det næste skridt, og her virker skiftet til Rosenborg som det helt rigtige for mig, siger Mads Bomholt i AaBs offentliggørelse af skiftet.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I AaB gik drømmen om professionel fodbold i opfyldelse, og derfor er han også særligt glad for, at skiftet er sket gnidningsfrit.

- Jeg er rigtig glad for, at der har været en god dialog mellem mig og AaB samt AaB og Rosenborg, så klubberne kunne nå til enighed.

- Der skal lyde en stor tak til alle i og omkring AaB; mine holdkammerater, som har været med til at udvikle mig, trænerstaben, der hele vejen fra akademiet og op til førsteholdet har troet på mig, alle de mange gode mennesker i klubben, og så ikke mindst fansene, som bare har været fantastiske.

- Jeg er heller ikke i tvivl om, at AaB er inde i en god udvikling og nok skal opnå klubbens mål for resten af sæsonen, siger Mads Bomholt.

Debuten for AaBs førstehold fik Bomholt i 2023.

Læs mere om hans skifte til Rosenborg herunder:

Officielt: Mads Bomholt solgt til Rosenborg

Mest læste

Notifications

Notifikationer