Rygtet til Brøndby: Ønsker af hele mit hjerte han bliver
Freyr Alexandarsson håber, at Felix Horn Myhre bliver i SK Brann trods rygter om Brøndby IF.

At Brøndby IF er ude efter Branns Felix Horn Myhre er efterhånden velbeskrevet.
Den danske klub har ifølge Tipsbladet allerede fået afvist bud på nordmanden, som også selv har forholdt sig til interessen fra Brøndby, som han kalder "en stor klub".
Den 26-årige midtbanespiller har været en stor profil på Branns mandskab de senere sæsoner, og cheftræner Freyr Alexandersson var da også helt ærlig efter torsdagens nederlag i Europa League.
- Jeg ønsker af hele mit hjerte, at Felix bliver i Brann, men det er ikke op til mig, udtalte islændingen ifølge norske VG.
Uret begynder så småt at tikke for Brøndby, for transfervinduet lukker ved midnatstid mellem mandag og tirsdag, og cheftræneren ved da heller ikke, om Myhre fortsat er i Brann i næste uge.

- Det er 50/50. Lige nu ved jeg ikke, hvor det står – eller om der er forhandlinger. Jeg fortalte Per-Ove (Ludvigsen, sportsdirektør i Brann, red.), at jeg havde brug for fuldstændig ro inden kampen, forklarede Alexandersson.
Myhre spillede hele kampen i Branns nederlag på 1-0 ude mod Sturm Graz.
Læs Myhres egne ord omkring Brøndby og spekulationerne om fremtiden.

Brøndby IF












